For alternative betydninger, se Bel. (Se også artikler, som begynder med Bel)

Bel er en logaritmisk måleenhed, som udtrykker forholdet af en fysisk størrelse relativt til et specificeret eller underforstået referenceniveau.

Bel anvendes f.eks. til angivelse af effektforhold, spændingsforhold og strømforhold. Benyttes indenfor telekommunikationen, trådløs kommunikation, lydmålinger og optiske målinger.

En bel (symbol B) og en tiendedel bel: decibel (forkortet dB) udtrykker et forhold mellem to værdier og er beregnet ved hjælp af logaritmer:

For effektforhold

For effekterne P1 og P2 gælder det, at forholdet mellem dem er:

De 10, der ganges med, er bare en omsætning til decibel.

Af formlen ses, at forholdet 1:1 svarer til 0 dB, mens 10:1 er 10 dB, 100:1 er 20 dB og 1:100 er -20 dB.

Hvis en effektdæmpning i et transmissionsled er 100 gange (20 dB) og dæmpes yderligere til halvdelen af effekten (3 dB) er den totale dæmpning 20 + 3 = 23 dB.

Et signals reelle størrelse er også muligt at angive ud fra en oplyst reference.

Hvis f.eks. et signal har størrelsen 0,0001 watt (0,1 mW), ligger det 10 dB under 1 mW og kan angives som -10 dBmW eller bare -10 dBm.

For f.eks. spændingsforhold eller strømforhold

For andre forhold – f.eks. enten to spændings- eller to strøm-værdier; X1 og X2 gælder det, at forholdet mellem dem er:

De 10, der ganges med, er bare en omsætning til decibel.

dB-udtryk

Når signalers størrelse skal angives, enten relativt eller reelt, angives ofte hvilken størrelse, dB-tallet henfører til.

Se også