| Bernhard Christensen | |
|---|---|
 | |
| Information | |
| Født |
9. marts 1906  København, Danmark |
| Død |
20. marts 2004 (98 år) Hareskovby, Danmark |
| Gravsted | Hareskov Kirkegård, fællesgrav |
| Statsborger |
Danmark |
| Genre |
Jazz, revy, klassisk musik |
| Beskæftigelse |
Musikpædagog, komponist, organist |
| Instrumenter | |
|
Orgel | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. | |
Bernhard Anders Christensen (født 9. marts 1906 i København[1], død 20. marts 2004[1]) var en dansk organist, komponist og musikpædagog. Han var søn af faktor Bernhard Hans Christensen og Olga Axeline Hansson.[1]
Bernhard Christensen studerede musikvidenskab ved Københavns Universitet fra 1926. I 1929 bestod han organisteksamen og var til 1945 ansat som korleder og assistent ved Christiansborg Slotskirke. Derefter var han organist og kantor ved Vangede Kirke 1945-1976. Samtidig virkede han som musiklærer først for unge jazzentusiaster, senere på et børnehaveseminarium, og senest for børnene som lærer på en lilleskole 1950-1976 mm.
Som komponist var han autodidakt. Han tog afsæt i Carl Nielsen-traditionen og i den samtidige europæiske modernisme (først og fremmest Bartok og Igor Stravinskij), som han orienterer sig i sammen med bl.a. vennen Herman D. Koppel. Opgøret med romantiske forestillinger og musikidealer, interessen for et samfundsmæssigt bredt orienteret folkemusikalsk arbejde er på dagsordenen, men først og fremmest opdagelsen af fremmede kulturers musik – "primitiv musik" – fik betydning for Bernhard Christensen som komponist. Sammen med Sven Møller Kristensen som tekstforfatter skrev han en række jazzprægede værker, som blev meget populære og måske har skygget for resten af hans produktion.
Bernhard Christensen skrev musik til PH-revyer 1930-1932, var med i en af 30'ernes største teatersucesser "Melodien der blev væk" og har virket som komponist og arrangør bl.a. for Erik Tuxens jazzorkester. Desuden skrev han musik til en række film bl.a. Poul Henningsens "Danmarksfilm", Bjarne Henning-Jensens "Brunkul" og Søren Melsons "Jyske Kyst". Men han har også skrevet en del orkestermusik til koncertsalen foruden en række sange, viser, børnesange og salmer samt pædagogisk musik til små børn.
Bernhard Christensen kom tidligt i forbindelse med musikpædagogen Astrid Gøssel og deltog i en studiekreds, som foruden Astrid Gøssel også talte Sven Møller Kristensen, Aksel Schiøtz og Herman D. Koppel. Bernhard Christensen kæmpede for at skabe et miljø, der først og fremmest kunne udvikle børnenes musiske evner. Det førte bl.a. til at han i 1950 engagerede sig i oprettelsen af en lille-skole (Den lille Skole på Gammelmosevej i Gladsaxe) med ham selv som musiklærer og Herman Stilling som formningslærer/billedkunst for at skabe de rigtige rammer for udviklingen af de skabende og kunstneriske evner hos børn.[2] For at gennemføre sine ideer måtte han selv sørge for at få bygget instrumenter som trommer og bambusfløjter. Den slags fandtes ikke på den tid. På linje med den tyske musikpædagog og komponist Carl Orff og den svenske musikpædgog Daniel Hellden var Bernhard Christensen med til at inspirere et totalt nybrud i musikundervisningen for børn i børnehaver og skoler efter 2. verdenskrig.
