Byte-størrelser
Decimal præfiks Binært præfiks
Værdi Navn Værdi Navn
10001 = 103 kilobyte (kB) 10241 = 210 = 1,024·103 kibibyte (KiB)
10002 = 106 megabyte (MB) 10242 = 220 ≈ 1,049·106 mebibyte (MiB)
10003 = 109 gigabyte (GB) 10243 = 230 ≈ 1,074·109 gibibyte (GiB)
10004 = 1012 terabyte (TB) 10244 = 240 ≈ 1,100·1012 tebibyte (TiB)
10005 = 1015 petabyte (PB) 10245 = 250 ≈ 1,126·1015 pebibyte (PiB)
10006 = 1018 exabyte (EB) 10246 = 260 ≈ 1,153·1018 exbibyte (EiB)
10007 = 1021 zettabyte (ZB) 10247 = 270 ≈ 1,181·1021 zebibyte (ZiB)
10008 = 1024 yottabyte (YB) 10248 = 280 ≈ 1,209·1024 yobibyte (YiB)

En byte er den lagerenhed i en computer, som bruges til at rumme information svarende til ét tegn.

I byte-adresserbare computere er en byte tillige den mindste adresserbare enhed. Næsten alle computere er i dag byte-adresserbare.

Byte er en omskrivning af bite (engelsk for bid). Omskrivningen er foretaget for at undgå forveksling med bit.

Oprindelig bestod en byte af op til 6 bits, men i dag består den næsten altid af 8 bits. Andre størrelser som 9 og 12 bits har også været brugt.

For at undgå tvetydigheder bruger man i nogle sammenhænge betegnelsen oktet som en dataenhed som per definition er på netop 8 bit. Det gælder f.eks. i mange standarder inden for data- og telekommunikation.

En byte på 8 bits kan angive en af tilstande, hvor tilstandene ofte enten er et heltal i intervallet 0 til 255, et heltal i intervallet -128 til 127 eller et tegn (angivet med ASCII-kode eller lignende).

Når en bytes værdi skal angives, sker det oftest ved at nævne værdien opdelt i 2 hexadecimale cifre, da de 8 bit i byten kan opdeles i 2×4 bit (4 bit = 1 nibble), der hver især kan antage værdien 0-15 (hexadecimalt 016 – F16), således at en byte har værdien 0016 – FF16 (₁₆ indikerer det er hex-tal).

Byte forkortes ofte til et stort B (i modsætning lille b, der betyder bit). Lagerkapacitet benytter ofte byte som grundenhed, for eksempel kilobyte, (kB), megabyte (MB) og gigabyte (GB).

Kategori