|
Ikke at forveksle med lægen Emil Hornemann |
| Emil Horneman | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
13. maj 1809  |
| Død |
29. maj 1870 (61 år) |
| Gravsted |
Assistens Kirkegård |
| Far |
Christian Horneman |
| Barn |
C.F.E. Horneman |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Komponist |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Johan Ole Emil Horneman (født 13. maj 1809 i København, død 29. maj 1870 smst) var en dansk komponist og musikhandler. Han var søn af miniaturemaleren Christian Horneman og far til komponisten C.F.E. Horneman.
Horneman viste tidligt tegnetalent og begyndte at uddanne sig som kunstner, men afbrød efter sin faders ønske dette studium og bestemte sig for musikken. Han blev undervist af sin far og senere af Friedrich Kuhlau og opnåede hurtigt gode færdigheder i klaverspil.
I 1837 blev han ansat som klaverlærer ved Det kgl. Teater. I 1844 åbnede han en kunst- og musikhandel, som efter at være flyttet til Amagertorv, og efter at forretningsmanden Emil Erslev var indtrådt som kompagnon, hurtigt hævede sig til den førende i København. Samtidig udfoldede Horneman en omfangsrig virksomhed som komponist. I 1842 udgav han 12 Kapricer for Pianoforte (Op. 1), som blev rost af Robert Schumann i Neue Zeitschrift für Musik, og derefter skrev han en stor mængde mindre klavermusik for begyndere. I det hele taget er næsten al hans musik klaverstykker eller sange.
I forbindelse med Treårskrigen mellem Danmark og Preussen, Østrig og de holstenske oprørere i 1848 præsterede Horneman det ene af sine stadig levende musikstykker nemlig "Dengang jeg drog af sted" (eller "Den tapre Landsoldat") til tekst af Peter Faber. Den blev i løbet af få dage en landeplage. I disse år skrev han sammen med forskellige forfattere en lang række sange, som nu mest er glemt, men som i tiden gjorde ham til den mest populære komponist. Den anden sang, som stadig er på alles læber, er "Højt fra træets grønne top", som også er til tekst af Peter Faber, og som oprindeligt var nogle vers skrevet til en privat juleaften i familien Faber.
Musikhandelens blomstrede, og heldige opkøb af byggegrunde ved Frederiksberg Allé og Gammel Kongevej (hele Lykkesholms Allé er anlagt af ham) gjorde Horneman til en velstående mand, men formuen gik tabt ved hans uheldige deltagelse med Georg Carstensen i anlæggelsen af forlystelsesstedet Alhambra, og for at undgå fallit måtte han i 1859 sælge sin andel i musikhandelen. Sine sidste år tilbragte han som bestyrer af sin søns musikhandel og -forlag.
Hornemansgade i Komponistkvarteret på Østerbro er opkaldt efter ham.
