Ernst Mayr | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
5. juli 1904 Kempten, Bayern, Tyskland |
Død |
3. februar 2005 (100 år) Bedford, Massachusetts, USA |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Greifswald Universitet |
Elev af | Erwin Stresemann |
Medlem af |
Det Japanske Selskab for Systemetisk Zoologi (1976), Deutsche Gildenschaft, Royal Society (fra 1988, 1988), Berlinselskab for venner af Naturvidenskab (1998), Spanske ornitologiske selskab (1975) med flere |
Beskæftigelse | Museolog, ornitolog, evolutionsbiolog, universitetsunderviser, zoolog, forfatter, filosof, museumsinspektør, biolog |
Fagområde | Naturhistorisk samling, systematik, Ornitologi, kuratering, evolutionsbiologi |
Faglig interesse | Biologiens historie |
Arbejdsgiver | Harvard Universitet, Museum für Naturkunde (1926-1932) |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Darwin–Wallace medalje (1958), Honorary Fellow of the Royal Society Te Apārangi (fra 1950), Foreign Member of the Royal Society (1988), George Sarton Medal (1986), Linnémedaljen (1977) med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Ernst Mayr (født 5. juli 1904, død 3. februar 2005) var en tysk-amerikansk biolog og forkæmper for neodarwinismen, som er en revideret udgave af evolutionsteorien. Han var en af de største naturforskere i det 20. århundrede. Han havde ca. 20 doktortitler og er til dato den eneste bærer af den såkaldte trekantede biologikrone, idet han har vundet både Balzan-prisen, International Prize of Biology og Crafoord-prisen.[1]
Ernst Mayr blev født i Kempten im Allgäu, men voksede op i Sachsen. Allerede som barn interesserede han sig for fugle. I 1923 skrev han sin første afhandling om en andeart, han havde iagttaget i naturen. Samme år indledte han sine medicinstudier ved Greifswald Universitet, men han skiftede tidligt over til zoologi og fik arbejde på det zoologiske museum i Berlin. I 1926 fik han 21 år gammel kandidatgraden i zoologi på en afhandling om ornitologi.
Hans vejleder, Erwin Stresemann, sendte Mayr på ekspeditioner til Ny Guinea i 1928 og til Salomonøerne i 1930, hvor han indsamlede fugle til lord Walter Rothschild. De erfaringer han gjorde der, blev grundlaget for hans overvejelser over evolutionsteorien. I 1931 rejste han til USA for at arbejde med fuglesamlingen i American Museum of Natural History i New York, som er blandt de største naturvidenskabelige museer i verden. Han blev omtrent 20 år i New York, men i 1953 skiftede han til Harvard Universitetet i Massachusetts, hvor han var en vigtig årsag til, at evolutionsteorien blev bedre anset hos de amerikanske biologer. Efter sin pensionering i 1975 arbejdede han videre på Museum of Comparative Zoology ved Harvard.
Mayr blev berømt som den vigtigste fortaler for den "syntetiske evolutionsteori", der bragte Charles Darwins tanke om "naturlig udvælgelse" i overensstemmelse med opdagelserne inden for genetikken. Han skrev grundlæggende arbejder om systematik og særligt om begreberne art og artsdannelse. I 1942 kom hans mest betydende bog: Systematics and the Origin of Species med dyberegående, filosofiske afhandlinger om typologi og essentialisme. I 1998 og 2001 udkom hans sidste bøger: This is Biology og What Evolution is.