Ian Harte | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Ian Patrick Harte | ||
Født |
31. august 1977 (46 år) Drogheda, Irland | ||
Position | Venstre back | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
1996–2004 | Leeds United | 213 | (28) |
2004–2007 | Levante | 66 | (10) |
2007–2008 | Sunderland | 8 | (0) |
2008–2009 | Blackpool | 4 | (0) |
2009–2010 | Carlisle United | 52 | (19) |
2010–2013 | Reading | 88 | (15) |
2013–2015 | AFC Bournemouth | 28 | (1) |
Landshold | |||
1996-2007 | Irland | 64 | (11) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. † Kampe (mål). |
Ian Patrick Harte (født 31. august 1977 i Drogheda, irland) er en irsk tidligere fodboldspiller (venstre back). Han var kendt som en dødboldsspecialist, og er primært husket for sine mange år hos Leeds United.[1]
Harte tilbragte storhedstiden af sin karriere hos Leeds United, som han spillede mere end 200 Premier League-kampe for i perioden fra 1996 til 2004.[2] Han var blandt andet med til at hjælpe holdet frem til semifinalen i Champions League 2000-01. Han repræsenterede senere i karrieren en række hold i de lavere engelske rækker, og havde også et tre år langt ophold i Spanien hos Valencia-klubben Levante.
For det irske landshold spillede Harte over en periode på ni år 64 kampe, hvori han scorede 11 mål.[3] Han var en del af den irske trup til VM 2002 i Sydkorea/Japan. Her spillede han alle irernes fire kampe, og blev skurk i 1/8-finalen mod Spanien, hvor han brændte et straffespark på Iker Casillas.[4]