Jazzy H | |
---|---|
Født | Morten Trier juli 1968 [1] |
Genre | Hip-Hop |
Beskæftigelse | Rapper, tekstforfatter, kørelærer |
Aktive år | 1991 – 2003 2005 – nu |
Associeret med | Østkyst Hustlers Danser med Drenge Bossen & Bumsen |
Instrumenter | |
Vokal |
Morten Trier - bedre kendt under sit alias Jazzy H (født juli 1968) er en dansk rapper og tekstforfatter, der blev kendt som den ene tredjedel af den succesfulde rap-trio Østkyst Hustlers.
I 1991 udgav han julesangen "Op til Jul" sammen med Chief 1 under aliasset BOSSEN & Bumsen.[2][3] Den har været inkluderet på flere af NOW Musics julealbum.
I 1993 var han med til at lave rap-radioføljetonen Bo han hadede ikke julen, men det var tæt på, på P3's Børneradio i seks dele på sammenlagt 45 minutter sammen med Nikolaj Peyk og Bossy Bo.[4] Da Børneradio ønskede at udgive den på CD, fik de forhandlet sig til at udgive et album på de maksimale 80 minutter, og de dannede gruppen Østkyst Hustlers.[5]
Under sine optrædener med Østkyst Hustlers bærer han altid sorte solbriller, hvilket ifølge de øvrige bandmedlemmer bevirker, at han kan gemme sig i offentligheden ved blot at tage dem af, fordi folk derved ikke kan genkende ham.[6]
Jazzy H er desuden tilknyttet gruppen Danser med Drenge, hvor han har fungeret både som gæste-rapper,[7] og har skrevet rim og sangtekster under sit borgerlige navn i samarbejde med sangskriver Klaus Kjellerup.[8][9]
I 2003 udgav han albummet Get a Life Selv sammen med Bossy Bo, efter Nikolaj Peyk havde forladt Østkyst Hustlers.[10]
I 2010 medvirkede Jazzy H på sangen "Superstars" på Anders Matthesens andet rapalbum Villa Peakstate. Udover Matthesen selv medvirkede også Einar Enemark (kendt som MC Einar og Bossy Bo. Albummet fik dog ekstremt dårlige anmeldelser.[11]
Sideløbende med sin karriere i musikbranchen har Trier drevet en køreskole i Ishøj kaldet Triers Trafikskole, hvor han er kørelærer.[12]
Jazzy H blev i oktober 2019 indlemmet i Dansk Freestyle Rap Hall of fame.[13] [14]
Medlemmer | |
---|---|
Studiealbum | |
Opsamlingsalbum | |
EP'er | |
Singler |
|
Relaterede artikler |
|
Dansk rap | |||||
---|---|---|---|---|---|
Rappere | |||||
Grupper |
| ||||
Pladeselskaber | |||||
Andet |
| ||||
Se også: Rappere fra Danmark og Rapgrupper fra Danmark |