Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Kim Fupz Aakeson (født 12. september 1958 i København) er en dansk forfatter og har også virket inden for mange andre lignende erhverv.[1] Han debuterede i 1984 med børnebogen Hvem vover at vække guderne, men har siden skrevet både noveller og romaner foruden børnebøger, ofte i samarbejde med illustratoren Cato Thau-Jensen. Tidligere i 1982 debuterede han som tegneserietegner med albummet Gå løs på livet. Han tog afgang fra filmskolens manuslinje i 1996, og har siden skrevet både novelle- og spillefilm. Tidligere har Fupz Aakeson været freelance illustrator for diverse aviser. Han har også været dramatiker på bl.a. Aalborg Teater og Radioteatret.
Karriere
Kim Fupz Aakeson blev født i 1958 på Vesterbro i København og voksede op i Hvidovre og Albertslund. Efter studentereksamen ved Vallensbæk Gymnasium i 1977 boede Fupz Aakeson 16 måneder i Pakistan udsendt af Tvinds Rejsende Højskole. I begyndelsen af 1980’erne var han freelance illustrator for danske aviser og tidsskrifter. Hans første udgivelse i eget navn var tegneseriealbummet ”Gå løs på livet” fra 1982, mens han to år senere udgav sin første børnebog: ”Hvem vover at vække guderne?”. I 1996 afsluttede Fupz Aakeson sin uddannelse som manuskriptforfatter ved Den Danske Filmskole og har siden leveret manuskripter til både spillefilm, kortfilm, radiospil og teaterstykker.[2]
Kim Fupz Aakeson havde en stærk tvivl om hvordan hans fremtid skulle se ud. Efter folkeskolen tog han en HF i 1977, som han ikke rigtig kunne lide, fordi der var mere med at sidde og læse osv. Han klarede sig igennem dette. Og så var han på en rejse til Afghanistan, som ikke var så vellykket, men det åbnede for en masse muligheder, og han opdagede at der var andre ting end at læse og studere. Herefter fik han ideen at male malerier, lave lokalradio, tegne tegneserier og var med i et band med percussion. Der var nogen der opdagede hans tegneserier, og de kom med i aviser. Men han tjente ingen penge på det. Herefter blev han tilbudt at få penge fra en anden avis, hvor han skulle lave billeder til ”kedelige” artikler. Det stoppede han med, og han begyndte at lave billedbøger til små børn. Det gik godt men han fokuserede mere på tekstdelen nu. Og så blev han forfatter.
Efter at have skrevet små avisstriber i et længere stykke tid, faldt han over børnebøgerne. Selv om han intet vidste om børn, eller havde nogle specielle interesser for dem, valgte han at skrive bøger for børn. Han skrev en del alene, andre i samarbejde med Eva Eriksson – blandt andet Så blev farfar et spøgelse fra 2004. Men som han skrev historierne, tegnede han færre tegninger og skrev flere ord, og til sidst havde han skrevet sin første roman. Kim Fupz Aakeson er efterhånden blevet en mindre berømthed i Danmark. Han har leveret manuskripter til en række af nyere dansk films største succeser, heriblandt ”Den Eneste Ene”, Okay og Prag, mens han som forfatter har opnået stor succes med sine børnebøger, heriblandt billedbøgerne om Vitello. Et hurtigt syn på Fupz Aakesons imponerende bibliografi afslører, at han ikke blot er en af Danmarks mest produktive forfattere, men også dækker stort set samtlige genrer: han har gennem de seneste 30 år udgivet bl.a. romaner, novellesamlinger, tegneserier, skuespil og genrekrydsende bøger.
Kim Fupz Aakeson debuterede med sin første roman for voksne, ”Min Laslo”, i 1993 og har siden udgivet yderligere syv romaner og fire novellesamlinger.
I 1990 modtog Kim Aakeson kulturministeriets børnepris.
Kim Fupz Aakeson skriver ofte uden mange følelser og tillægsord. Han beskriver meget filmisk, hvor man ikke kan gå ind i karakterernes tanker og følelser. Skrivestilen kan man også kalde minimalistisk - eller "show it - don't tell it". Ved at beskrive personernes handlinger, må læseren selv regne ud, hvad der sker tankemæssigt i karakterne.
Kim Fupz Aakeson, som oprindeligt hed Fobian til mellemnavn, blev i 2005 skilt fra sin hustru efter 20 år. Han har tidligere boet på Christiania, men bor i dag på Østerbro med filminstruktøren Pernille Fischer Christensen, hendes søn og deres fælles datter. Kim Fupz Aakeson finder sine tematikker i almene menneskers til tider mangelfulde kommunikation. Der findes nærmest ikke vellykket kommunikation mellem Kim Fupz Aakesons romanpersoner, hvis samtaler altid er sært uforløste. Kim Fupz Aakeson forklarer selv: "Jeg oplever virkelig meget ukommunikation, at det virkelig er rigtig svært at nå hinanden, forstå hinanden, at der er mange scener mellem mennesker, hvor vi hver især prøver at komme til med vores eget og overhører det den anden byder ind med og i den fiktive verden elsker jeg den slags, det usagte, det uforløste, der hvor man tænker på alt det, der ikke er der."
Dansk
hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
