For alternative betydninger, se Kommen (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Kommen)| Kommen | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Apiales (Skærmplante-ordenen) |
| Familie | Apiaceae (Skærmplante-familien) |
| Slægt | Carum (Kommen) |
| Art | C. carvi |
| Videnskabeligt artsnavn | |
|
Carum carvi L. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Kommen (Carum carvi) (almindelig kommen) er en toårig plante i skærmplante-familien. Den 25-60 centimeter høje urt er især kendt for sine aromatiske frugter. Arten er udbredt i store dele af verden, hvor den mange steder anvendes som krydderurt.
Kommen er en grenet urt med mere eller mindre marvfyldt, glat, kantet (eller furet) stængel. Bladene er 2-3 gange fjersnitdelte med linjeformede afsnit. De øvre stængelblade er karakteristiske ved, at bladskederne har brede hindekanter og flige ved grunden. De hvide eller rødlige blomster sidder i dobbeltskærme med 7-10 ulige lange stråler. Der mangler normalt både storsvøb og småsvøb. Frugterne er brune med 5 tynde, lyse ribber. Delfrugterne er krumme og dufter kraftigt ved knusning.
Kommen har siden middelalderen været anvendt som lægeplante og krydderurt. Det virksomme stof i planten er den aromatiske og skarpt smagende kommenolie. Frugterne anvendes i bagværk og ost, mens kommenolien anvendes i dansk snaps.
Arten er naturligt hjemmehørende i Europa, Nordafrika og Vestasien, men er spredt med kulturen til alle verdensdele.
I Danmark er kommen temmelig almindelig som vildtvoksende langs veje, på overdrev, i enge og ved beboelse. Den blomstrer i maj og juni.[1]
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
