Et missil er et våben der kan styres i banen fra affyringsrampen til nedslaget – og har sit eget fremdriftssystem. Dog er torpedoer ikke missiler, da de er undervandsvåben. Overordnet set styres missiler på tre måder:
Autostyring: (følger målets varmeudstråling eller radiosignaler, aktiv radar). Luftværns- og antiradarmissiler.
Kommandostyring: (radio- eller trådstyret, laser- eller radarbelysning). Panser- og luftværnsmissiler, taktiske flymissiler.
Programstyring: (forudprogrammering; radarreproduktion af flyveruten, astronavigation, hyperbelnet- eller inertistyring). ICBM, sømåls- og krydsermissiler.
I flere tilfælde styres missilet af en kombination af ovennævnte. Man inddeler missiler efter affyringsplatforme og mål[1]:
Luft til luft-missiler
AIM-9 Sidewinder
Luft til luft-missiler anvendes primært af jagerfly, men kamphelikoptere kan også udstyres med disse. Amerikanske luft til luft-missiler klassificeres AIM- (Air-launched Interception Missile). Svenske missiler af alle typer hedder RBS (RoBotSystem), både svenskdesignede og licensbyggede. Sovjetiske luft til luft-missiler fik NATO-kodenavne begyndende med A, f.eks. Atoll og Pentagons kode for samme missil var AA-2 (Sovjetunionen benævnte selv missilet K-13).
AIM-120 AMRAAM, nyeste til Flyvevåbnets F-16 jagere.
Matra R.530, fransk radarstyret.
Matra R.550 Magic, fransk infrarødt.
Rafael Shafrir, israelsk infrarødt.
Luft til jord-missiler
AGM-65 Maverick
Luft til jord-missiler kan være små og taktiske såsom AGM-65 Maverick mod broer og kampvogne. De kan også være store og strategiske, såsom AGM-28 Hound Dog, på størrelse med jagerfly. Luft til jord-missiler anvendes også til nedkæmpning af luftforsvarets radarer. Franske luft til jord-missiler benævnes f.eks. AM.39 Exocet (Air-Mer – mod skibe) og AS.12 (Air-Sol) til helikopteraffyrede panserværnsmissiler. Sovjetiske luft til jord-missiler fik NATO-kodenavne begyndende med K, f.eks. Kennel og Pentagons kode for samme missil var AS-1 (Sovjetunionen benævnte selv missilet KS-1 Kometa – komet).
Luftværnsmissiler benævnes også SAM (Surface to Air Missiles) og bruges mod fly (herunder helikoptere) og missiler. Amerikanske luftværnsmissiler klassificeres efter deres affyringsplatform;
CIM-10 Bomarc affyres fra forseglet container.
FIM-43 Redeye affyres fra skulderen.
MIM-104 Patriot affyres fra mobile ramper.
RIM-7 Sea Sparrow affyres fra skibe.
LIM-49 Nike Zeus affyres fra nedgravede raketsiloer.
Sovjetiske luftværnsmissiler fik NATO-kodenavne begyndende med G, f.eks. Guideline. Pentagons kode for samme missil var SA-2 og den maritime udgave hed SA-N-2 (Sovjetunionen benævnte selv missilet S-75 Dvina).
Jord til jord-missiler kan være fra små, mand-bårne panserværnsmissiler til store, nedgravede interkontinentale dommedagsmissiler. Køretøjer, skibe, ubåde og evt. helikoptere kan også være platforme for jord til jord-missiler. Alle overflademål af en vis størrelse, herunder fly på jorden og uddykkede ubåde, kan være mål for jord til jord-missiler.
Amerikanske jord til jord-missiler klassificeres efter deres affyringsplatform:
BGM-71 TOW ATGW affyres fra forskellige platforme.
Sovjetiske jord til jord-missiler fik NATO-kodenavne begyndende med S, f.eks. Satan (R-36 Dnepr) og Pentagons kode for samme missil var SS-18. Sømålsmissiler, som f.eks. Styx (P-15 Termit) fik Pentagonkoden SS-N-2. Deciderede panserværnsmissiler som Sagger (Maljutka – lille bitte) fik Pentagonkoden AT-3 (Anti-Tank).
V1-missil nazitysk krydsermissil, videreudviklet af USA til MGM-1 Matador.
V2-raket nazitysk SRBM, kopieret af sejrherrerne som Bumper og R-1.
