Musée d'Orsay i Paris.
Udstilling i det danske Nationalmuseum.

Museum (latinisering af det græske museion: sted eller tempel dedikeret til muserne) er en permanent institution med almennyttigt formål (non-profit), der virker for samfundet og dets udvikling, er åben for offentligheden, og som forsker i, indsamler, bevarer, formidler og udstiller materielle vidnesbyrd om mennesket og dets omgivelser i studie-, uddannelses- og adspredelsesøjemed.

Definitionen er formuleret i 2007 af International Council of Museums (ICOM), som er en komité under UNESCO. I dansk sammenhæng præciseres definitionen yderligere i Museumsloven, der i § 2 foreskriver, at museerne har til formål

De 7 statslige og 116 statsanerkendte museer i Danmark (januar 2010), der modtager statstilskud, er omfattet af museumsloven. Men derudover findes der er stort antal private, fonds- og foreningsejede museer, som ikke er omfattet af lovens forskrifter eller de formelle definitioner af, hvad et museum er.

Efter deres karakter falder museer i de tre hovedkategorier kunstmuseum, naturhistorisk og kulturhistorisk museum. Herunder kan de kulturhistoriske museer yderligere opdeles efter emnemæssigt indhold (teknisk museum, søfartsmuseum, landbrugsmuseum osv.).

Museernes oprindelse

Museumsvæsnet opstår allerede i 1500-tallet. Et museum er på det tidlige tidspunkt et genstandsbibliotek med de udstillingsgenstande, som den lokale fyrste eller konge har fundet interessant at vise frem. Museerne er på dette tidspunkt elitære institutioner hvor samfundets elite fremviser deres magt gennem sjældne ting fra naturen, historien og andre eksotiske civilisationer. Den moderne museumsopfattelse som vi kender den opstår under nationalromantikken i midten af 1800-tallet. For Danmarks vedkommende startede det nationale museumsvæsen I 1670'erne hvor Det kongelige kunstkammer slog dørene op. Dette kunstkammer skulle senere blive til det som vi i dag kender som Nationalmuseet.

I begyndelsen arbejdede man med to typer museer.

Museernes rolle

Nationalmuseet i Szczecin (Stettin), Polen

Før

Museerne har siden kunstkammerets oprindelse i renæssancen haft en pædagogisk vinkel. At belære om kosmos i en lidt mindre format.

For Danmarks vedkommende fik de nationale strømninger i midten af 1800 tallet den betydning at museerne bliver essentielle for opbygningen af en nationalstat, der bland andet grundet nederlag i krigen i 1864 står med en identitetskrise.

Man fandt i nationalromantikken en måde til at bruge den gyldne fortid til at slå folkets fællesskabsfølelse fast til en "fysisk" svækket nation. Som Hans Peter Holst sagde i 1872 "Hvad udad tabes skal indad vindes".

Nu

Museernes rolle har gennem det 20 århundrede ændrede sig fra at være identitetsskabende for nationen til at have andre ansvarsområder. Blandt andet med indførelsen af museumsloven i 1958 og den stigende professionalisering i 1970'erne og 1980'erne får museet en rolle af at være samfundsdannende. Det skal forstås således at museerne skal danne befolkningen til at være gode samfundsborgere.

Efter 1980'erne tager redefineringen af museerne fart, da der grundet i nye ideer blandt andet fra Frankrig, sammen med en øget internationalisering kommer fokus på museernes rolle i samfundet, da de i et internationalt samfund som sådan ikke kan være identitetsskabende i lige så høj grad som ved en suveræn nationalstat.

Museumsloven

Uddybende Uddybende artikel: Museumsloven

Museumsloven er noget relativt unikt for Danmark, da Danmark er det eneste land med en egentlig museumslov

Museumsloven indeholder retningslinjer og lovstof om hvordan den danske kulturarv og naturarv for den sags skyld skal varetages. Den udspringer oprindeligt af provinsmuseernes modstand mod Nationalmuseets indblanding i deres virke. Nationalmuseet skulle dog stadig føre kontrol, og virke med konsulentbistand. Museumsloven således blev vedtaget i 1958 som kulminationen på en lang tids frustration og konflikt mellem provinsmuseerne og Nationalmuseet hvad angår beføjelser.

De fleste museer opstod i 1800-tallet som følge af private initiativer.

Det er først i 1976 at der kommer egentlig system i den statslige støtte til kultur og kunsthistoriske museer.

I 2005 bliver der indskrevet i museumsloven fordelagtige ydelser for museer der fusionere. Det fordelagtige består i at de ikke bliver stillet dårligere end de var før. Det vil sige at det nye museum får de to tidligeres støtte.

Museumloven

Eksterne links