Kommunalreformen
I midten af 1960'erne nedsatte man et sammenlægningsudvalg, der skulle føre til dannelse af den nye Nibe Kommune. Udvalget bestod af to repræsentanter fra hver af kommunerne: Nibe Købstadskommune og sognekommunerne Bislev, Blære-Ejdrup, Farstrup, Lundby, Sebber, Store Ajstrup og Vokslev. Det første møde i udvalget fandt sted 7. december 1966. Forhandlingerne varede i godt tre år, hvor udvalget forhandlede med de omliggende kommuner.[1]
Nibe havde været købstad, men det begreb mistede sin betydning ved kommunalreformen. Nibe Kommune blev dannet ved at 6 sognekommuner blev lagt sammen med Nibe Købstad:
Kommune |
Folketal 1. januar 1970[2] |
Byer
|
Nibe Købstad |
2.789 |
Nibe
|
Bislev |
799 |
Bislev
|
Farstrup |
1.168 |
Farstrup
|
Lundby |
296 |
|
Sebber |
669 |
Sebbersund og Valsted
|
Store Ajstrup |
268 |
|
Vokslev |
849 |
|
I alt |
6.838
|
Hertil kom at Blære-Ejdrup sognekommune med 939 indbyggere blev delt. Flere borgere var utilfredse med udsigten til at blive lagt sammen med Nibe, så der blev afholdt folkeafstemning. Ejdrup Sogn stemte sig til Nibe, mens Blære Sogn stemte sig til Aars Kommune.[1] Ejdrup Sogn afgav dog to ejerlav og en del af et tredje til Aars Kommune.[3]
Sogne
Nibe Kommune bestod af følgende sogne:
Litteratur
- Nielsen, Helge Bundgaard; Knudsen, Egon; Søndergaard, Poul; Søndergaard, Jacob (2006), Da Nibe var en storkommune, Nibe: Nibe Avis, ISBN 87-989204-4-8
56°58′57″N 9°38′17″Ø / 56.9825°N 9.6381°Ø / 56.9825; 9.6381