Nils Nielsen | |||
---|---|---|---|
Nielsen ved Algarve Cup 2015 | |||
Personlig information | |||
Fulde navn | Nils Herbert Kromann Nielsen | ||
Født |
3. november 1971 (52 år) Grønland | ||
Position | Chefræner | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | Schweiz (kvinder) | ||
Træner for | |||
År | Hold | ||
1995-2000 | FC København / KB | ||
2001-2002 | AaB Fodbold | ||
2002 | OB | ||
2003-2007 | AB | ||
2007-2008 | DBU | ||
2008-2011 | Brøndby | ||
2012-2013 | Danmark U/18 | ||
2013-2017 | Danmark (kvinder) | ||
2018 | Kina U/20 | ||
2018-2022 | Schweiz | ||
|
Nils Herbert Kromann Nielsen (født 3. november 1971[1]) er en dansk fodboldtræner, der var landstræner for Schweiz' kvindefodboldlandshold fra 2018 til 2022..[2]
Han stod fra 2013 til 2017 i spidsen for Danmarks kvindefodboldlandshold, der i vandt sølv ved EM 2017. Han var efter jobbet som dansk landstræner, assistenttræner for Kinas kvindelige U20-landshold, indtil tilbuddet kom fra Schweiz.
Nils Kromann Nielsen er født i Grønland, men er opvokset i Marstal på Ærø. Han er uddannet Cand.Scient. i sports science fra Københavns Universitet.[3] Nils lider af en alvorlig skade i ryggen som afsluttede hans aktive spillerkarriere. Hans adoptivfar er søfartshistorikeren Erik Kromann.
Nils Nielsen har været U/18 landsholdstræner for drenge i 2012-13.[4] Han har tidligere i sin trænerkarriere været ansat i FCK,[1] AaB,[1] OB,[1] Brøndby IF[5] og AB.[1]
Han blev landstræner for Danmarks kvindefodboldlandshold i 2013. I august 2017 opnåede han med landsholdet at vinde EM-sølv i Holland.[3] Dette var medvirkende til, at han blev nomineret som verdens bedste kvindelige fodboldtræner samme år.[6] Tre uger senere blev det dog offentliggjort, at han stoppede sit virke som kvindelandsholdstræner.[7] Han nåede i alt at være landstræner i 57 kampe i løbet af fire år.[7]
I 2018 blev Nielsen assistenttræner for Peter Bonde, da denne blev ny landstræner for Kinas kvindelige U20-landshold.[8]