Ollie Watkins | |||
---|---|---|---|
Watkins med Aston Villa i 2021. | |||
Personlig information | |||
Fulde navn | Oliver George Arthur Watkins | ||
Født |
30. december 1995 (28 år) Torquay, England, Storbritannien | ||
Højde | 180 cm | ||
Position | Angriber | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | Aston Villa | ||
Nummer | 11 | ||
Ungdom | |||
–2014 | Exeter City | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
2014–2017 | Exeter City | 68 | (21) |
2014–2015 | → Weston-super-Mare | 24 | (10) |
2017–2020 | Brentford | 132 | (45) |
2020– | Aston Villa | 109 | (40) |
Landshold‡ | |||
2021– | England | 7 | (2) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 28. maj 2023. † Kampe (mål). |
Oliver George Arthur Watkins (født 30. december 1995) er en engelsk professionel fodboldspiller, som spiller for Premier League-klubben Aston Villa og Englands landshold.
Watkins begyndte sin karriere hos Exeter City, og skrev sin første professionelle kontrakt med klubben i april 2014.[1] Han fik sin førsteholdsdebut i maj af samme år.[2] Han blev i december 2014 udlejet til Weston-super-Mare, som på tidspunktet spillet i den sjettebedste række.[1]
Watkins fik sit førsteholdsgennembrud hos Exeter i løbet af 2015-16 sæsonen.[2] I 2016-17 sæsonen scorede han 14 mål og lavede 12 assists, som resulterede i, at han blev kåret som årets unge spiller i League Two.[3]
Watkins skiftede i juli 2017 til Brentford.[4] Han blev med det samme etableret som en fast mand på holdet, dog hans to første sæsoner var relativt anonyme.[2]
Hans store gennembrud kom i 2019-20 sæsonen, hvor han sammen med Saïd Benrahma og Bryan Mbeumo dannede ligaens farligste trio, med kælenavnet BMW.[5] Han blev i sæsonen kåret som årets spiller i Championship,[6] og sluttede sæsonen som klubbens topscorer med 25 mål, dog et enkelt bag ligatopscorer Aleksandar Mitrović.[7]
Watkins skiftede i september 2020 til Aston Villa i en aftale, som gjorde ham til klubbens dyreste transfer på tidspunktet.[8] Han scorede sit første Premier League mål, og sit første Premier League hattrick, den 4. oktober 2020, da Villa slog Liverpool 7-2.[9]
Efter ankomsten af Unai Emery som Aston Villa træner i oktober 2022, vendte Watkins' sløve form sig, og han scorede ni mål i sine første 11 kampe under den nye træner.[10]
Watkins debuterede for det engelske landshold den 25. marts 2021.[11]
Individuelle