Region Midtjylland er en af Danmarks fem regioner. Regionen er en administrativ enhed med hovedansvaret sundhedsvæsenet, regional udvikling og drift af en række sociale institutioner i Midtjylland[2].
Region Midtjylland er landets næststørste region befolkningsmæssigt med en befolkning på 1.365.688 indbyggere (2024)[1], og landets arealmæssigt største med et areal på 13.008 km². Regionen har hovedsæde i Viborg.
Regionen havde i 2010 et budget på 25,2 mia. kr. og ca. 25.000 ansatte[3].
Regionen ledes af et 41 medlemmer stort folkevalgt regionsråd. Der afholdes regionsrådsvalg samtidig med kommunalvalg.
Regionernes styreform er fleksibelt forretningsudvalgsstyre[4], hvilket betyder at forretningsudvalget er det eneste udvalg, foruden regionsrådet, der kan træffe beslutninger og det eneste faste udvalg. Forretningsudvalget har 13 medlemmer[5].
Sygehusvæsenet, herunder sygehusene, psykiatrien samt sygesikringen, herunder privatpraktiserende læger og speciallæger
Regional udvikling, blandt andet vedr. natur og miljø, erhverv, turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur samt udvikling i regionernes udkantsområder og landdistrikter. Sekretariatsbetjening af de regionale vækstfora.
Jordforurening
Råstofkortlægning og -planlægning
Drift af en række institutioner for udsatte grupper og grupper med særlige behov på social- og specialundervisningsområdet
Oprettelse af trafikselskab for regionen
Regionerne har ikke kommunalfuldmagt, og må således ikke flytte penge mellem områderne.
Sygehusvæsenet er regionen klart største opgave. I 2010 fordelte budgettet på 25,2 mia. kr. sig således:
I Region Midtjylland er der 19 kommuner. Borgmestrene for de 19 kommuner samt regionsrådsformanden udgør tilsammen Kontaktudvalget i Region Midtjylland[11]. Udvalget er lovpligtigt.
Med 24,45% af regionens samlede befolkning eller 352.751 indbyggere (2021)[12] er Aarhus Kommune regionens mest folkerige kommune.[13]Ringkøbing-Skjern er arealmæssigt Danmarks største kommune med sit totale areal (land og vand) på 1.494,56 km².