Der er flere personer med dette navn, se Auken.

Svend Auken
Svend Auken i 1998

Medlem af Folketinget valgt i Aarhus Østkredsen
Folketingsmedlem	1971–2009
Parlamentarisk karriere	Arbejdsminister 1977-1982 Miljøminister 1993-1994 Miljø- og energiminister 1994-2001^[1]
Udvalgsposter	Formand for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (1975-77) Udvalget om Fysisk Planlægning (1977) Formand for Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg (1992-93)
Personlige detaljer
Født	24. maj 1943, Aarhus Aarhus, Danmark
Død	4. august 2009 (66 år) Bispebjerg Hospital
Dødsårsag	Prostatakræft
Gravsted	Holmens Kirkegård
Politisk parti	Socialdemokraterne
Ægtefæller	Anne Wivel (2007-2009) Bettina Heltberg (1966-1993)
Mor	Kirsten Auken
Far	Gunnar Auken
Uddannelsessted	Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Aarhus Universitet
Links
Biografi på folketinget.dk
Informationen kan være hentet fra Wikidata. [ redigér på Wikidata ]

Svend Gunnarsen Auken (24. maj 1943 i Aarhus – 4. august 2009 i København)^[2]^[3] var en dansk socialdemokratisk politiker, der var formand for Socialdemokraterne fra 1987 til 1992, i flere perioder minister og folketingsmedlem fra 1971 til sin død i 2009.

Den 23. august 2008 meddelte Svend Auken, at han for anden gang havde fået konstateret prostatakræft. Trods den alvorlige sygdom ville han fortsætte sit politiske arbejde, så længe det var muligt.^[4]. Svend Auken døde ved 5-tiden om morgenen den 4. august 2009 på Bispebjerg Hospital.^[5]

Baggrund og tidlig karriere

Han var søn af dr.med. Gunnar Auken og dr.med. Kirsten Auken. Han havde flere søskende, heriblandt Gunvor Auken, Jens Auken og SF-politikeren Margrete Auken.

1966-93 gift med journalist og redaktør Bettina Heltberg, børn: David (f.1966), Adam (f.1968), Louise (f.1972), Jessika (f.1979).
1996-2002 gift med tandlæge Eva Kofoed-Jensen.
Siden 2007 gift med filminstruktør Anne Wivel.
Klassisk-sproglig student (1961).
Studieophold ved Washington State University, USA, (1961-62) og ved
Institut d'Etudes Politiques, Paris (1965-66).
Cand.scient.pol. (1969).
Amanuensis ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet (1969).
Lektor samme sted (1973).

Politisk karriere

Partiets kandidat i Århus Midtkredsen (1969-70) og i Aarhus Østkredsen (1970-).
Folketingsmedlem for Århus Amtskreds (21. september 1971 – 4. august 2009)
Næstformand for den socialdemokratiske folketingsgruppe (1975-77).
Politisk ordfører (1977) og (1983-92).
Næstformand for Socialdemokratiet (1985-87).
Formand for Socialdemokratiet (1987-92), men blev væltet af den senere statsminister, Poul Nyrup Rasmussen. Dette til trods for, at han forinden havde ført Socialdemokraterne frem til et valgresultat i 1990 på 69 mandater, 14 mandater flere end ved valget i 1988.
Vicepræsident i Socialistisk Internationale (1988-92)

Ministerhverv

Arbejdsminister (1. okt. 1977 – 10. sept. 1982).
Miljøminister (25. jan. 1993 – 27. sept. 1994).
Miljø- og energiminister (27. sept. 1994 – 27. nov. 2001).
Medlem af Folketingets Præsidium fra (2001 – 4. aug. 2009) og 1. næstformand for tinget.

Udvalgsposter

Formand for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (1975-77) og for
Udvalget om Fysisk Planlægning (1977).
Formand for Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg (1992-93).

Tillidshverv

Medlem af studenterrådet ved Aarhus Universitet (1962-65). Formand for Frit Forum (1964-65). Formand for Landsforeningen Sindslidendes Vel og medlem af styrelsen for Sindslidendes Fond (1976-78). Medlem af Nationalbankens repræsentantskab (1975-77) og af bestyrelsen fra (1983-). Medlem af LO's forretningsudvalg (1977) og igen (1983-87). Formand for Arbejderbevægelsens ØD-udvalg (1983-). Koordinator for Københavnergruppen af OECD's arbejdsministre (1977-82), for OECD-kvindekonferencen (1980) og for OECD-undersøgelsen af franske ungdomsproblemer (1982-83). Formand for komiteen for økonomi (1984-87) og for komiteen for miljø (1993-) under de nordiske arbejderbevægelsers sammenslutning (SAMAK). Formand for de europæiske socialdemokraters miljøudvalg (1994-). Formand for FN-konferencen, Miljø for Europa, Aarhus (1998).

Eftermæle

Lederen af den demokratiske gruppe i Repræsentanternes hus i USAs kongres, Steny Hoyer, holdt en mindetale i kongressen 8/9 2009.^[6]

I 2012 blev Svend Aukens Plads indviet på Islands Brygge på Amager.^[7]

En af De fantastiske Fire

Svend Auken regnes tit for at være en af de fire betydende (kaldet De fantastiske Fire) socialdemokrater fra den såkaldte gyldne generation. De andre er Ritt Bjerregaard og Mogens Lykketoft samt Poul Nyrup Rasmussen.^[8] Disse fire udgjorde til sammen socialdemokratiets ledelse efter, at Anker Jørgensen stoppede som formand i 1987.

Bibliografi

Vilje til forandring – 1988
Socialdemokratiets principprogram »Det ny århundrede« – 1991
Programmerne »Europa – en chance for miljøet« – 1994 og
»Et godt miljø giver gode arbejdspladser. Miljø, beskæftigelse og velfærd: en socialistisk vision« -1995. ISBN 8789486250

Medforfatter af bøgerne:

Forsvaret til debat – 1970
Økonomisk politik – Politisk økonomi – 1972
LO – magt eller afmagt – 1972
EF – hvad nu – 1973
Marxisme (Danmarks Radio) – 1975
Midt i strømmen – 1982 samt
OECD-rapport om fransk ungdomsarbejdsløshed, Paris – 1984.
Den demokratiske udfordring – 1995.

Referencer

^ Svend Auken på Folketingets hjemmeside . Hentet 2015-07-09.
^ Nielsen, Karen Steensbæk (2009-08-04). "Svend Auken død i nat". BT. Berlingske Media. Arkiveret fra originalen 9. juli 2015. Hentet 2015-07-09.
^ "Svend Auken". Gravsted.dk. Arkiveret fra originalen 9. juli 2015. Hentet 2015-07-09.
^ "Svend Auken kæmper med prostatakræft". dr.dk. DR. 2008-08-23. Arkiveret fra originalen 9. juli 2015. Hentet 2015-07-09.
^ Christensen, Barbara (2009-08-04). "Svend Auken død i nat". dr.dk. DR. Arkiveret fra originalen 9. juli 2015. Hentet 2015-07-09.
^ Klarskov, Kristian (2009-09-11). "Svend Auken hyldet i USA's kongres". Jyllands-Posten. JP/Politikens Hus. Arkiveret fra originalen 9. juli 2015. Hentet 2015-07-09.
^ Nygaard, Ulla (2012-05-30). "Adressen skifter navn i HK Hovedstaden". HK Hovedstaden. HK. Arkiveret fra originalen 26. november 2012.
^ Hans Mortensen (2005), De fantastiske 4, Gyldendal, ISBN 9788702052701