Tokyo Express | |
---|---|
![]() Japanske tropper går om bord på et krigsskib som forberedelse til en "Tokyo Express" fart en gang i 1942. | |
Aktiv | august 1942 - november 1943 |
Land | Kejserriget Japan |
Troskab | Aksemagterne |
Værn | Japanske flåde |
Type | Ad hoc forsyningsflåde |
Rolle | Forsyning og forstærkning af japanske hær og flådeenheder på Salomonøerne og Ny Guinea |
Størrelse | Varierende |
Garnison/HQ |
Rabaul, New Britain Shortland Islands og Buin, Salomonøerne |
Kaldenavn(e) |
Cactus Express "rotte" eller "myre" transport (Japanske navne) |
Slag og krige |
Slaget ved Cape Esperance Slaget ved Tassafaronga Operation Ke Slaget ved Blackett Strædet Slaget i Kulabugten Slaget ved Kolombangara Slaget i Vellabugten Slaget ved Horaniu Slaget ved Vella Lavella Slaget ved Kap St. George |
Ledere | |
Kendte ledere |
Gunichi Mikawa Raizo Tanaka Shintarō Hashimoto[1] Matsuji Ijuin |
Tokyo Express var et navn som de allierede styrker brugte om brugen af japanske flådeskibe til natlige leverancer af tropper, forsyninger og udstyr til japanske styrker i indsats på og omkring Ny Guinea og Salomonøerne i Stillehavskrigen under 2. verdenskrig. Taktikken gik ud på at japanerne lastede soldater eller forsyninger på hurtige krigsskibe, såsom destroyere, og udnyttede krigsskibenes fart til at levere tropper eller forsyninger til ønskede steder og vende tilbage til havn samme nat, så allierede fly ikke kunne afskære dem i dagslys.
Troppetransport var nødvendig for de japanske styrker på grund af de allieredes luftherredømme i det sydlige Stillehav, som blev skabt kort efter den allierede landgang på Guadalcanal, hvor Henderson Field begyndte at fungere som base for "Cactus Air Force" i august 1942. Levering af tropper og materiel med langsomme transportskibe til de japanske styrker på Guadalcanal og Ny Guinea viste sig snart at være for sårbart overfor luftangreb i dagstimerne. Derfor gav den japanske flådes øverstkommanderende admiral Isoroku Yamamoto, tilladelse til at man brugte hurtige krigsskibe om natten til at foretage forsyningssejladserne mens truslen om opdagelse og angreb fra luften var langt mindre.[2]
Tokyo Express begyndte kort efter Slaget ved Savo Island i august 1942 og fortsatte næsten indtil afslutningen af felttoget i Salomonøerne da en af de sidste store forsyningssejladser blev opdaget og næsten fuldstændig ødelagt i Slaget ved Kap St. George den 26. november 1943. Fordi de hurtige destroyere, som typisk blev anvendt, ikke var indrettet til håndtering af last blev mange forsyninger simpelthen kastet overbord i forseglede ståltønder, som var bundet sammen med reb, der skyllede i land eller blev samlet op med en pram. På en typisk nat i december blev 1.500 tønder kastet i havet, men kun 300 blev bjærget. [3]
Hovedparten af de krigsskibe, som blev brugt i Tokyo Express togter kom fra den 8. japanske flåde, som havde base i Rabaul og Bougainville, selv om skibe fra Truk ofte blev midlertidigt tilknyttet. Eskadren som var sat ind i Ekspress togterne blev ofte formelt kaldt Forstærkningsenheden, men størrelsen og sammensætningen af denne enhed varierede fra togt til togt.[4]
For at markere den endelige sejr over japanerne på Guadalcanal, sendte general Alexander Patch, lederen af landtropperne på øen, en meddelelse til sin overordnede, admiral Bull Halsey, om at "Tokyo Express har ikke længere endestation på Guadalcanal"[5].
((cite book))
: Tjek datoværdier i: |year=
(hjælp)((cite book))
: Tjek datoværdier i: |date=
(hjælp)((cite book))
: Tjek datoværdier i: |date=
(hjælp)![]() |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |