Trap Danmark (oprindeligt kaldet Statistisk-Topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark) er et værk, der statistisk og topografisk beskriver det danske rige dels som helhed, dels særskilt for de enkelte delområders og steders (tidl. amters, herreders, sognes, købstæders, nu kommuners) vedkommende.

Værket er blevet udgivet i fem udgaver i tidens løb, første gang af J.P. Trap i 1858-60. I 2014 blev der iværksat en 6. udgave af Trap Danmark i en komplet nyskrivning, der udgives i bogform i årene 2016-2021[1] og fra november 2019 som digitalt univers.

1. udgave

J.P.Trap: Statistisk-Topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, bind I-V, København 1858-60 (1. udgave) giver en systematisk fremstilling af forholdene.

For købstædernes vedkommende redegøres for:

For landsognenes vedkommende oplyses om:

Oplysningerne var skaffet tilveje dels ved udsendte spørgeskemaer og andre egne indsamlede oplysninger, dels fra offentlige statistikker.

Denne første udgave udmærker sig ved at indeholde en fuldstændig oversigt over alle danske folkeskoler og lærerlønninger.

2. udgave

J.P. Trap: Danmark (2. Udgave, udkom 1872-79) giver sogn for sogn og købstad for købstad en redegørelse for de tilstedeværende næringsvirksomheder og offentlige tjenester, herunder:

Derimod giver værket ikke oplysninger om landsbyhåndværkere eller upriviligerede handlende andet end i undtagelsestilfælde og da kun i brede vendinger. Oftest nævnes landbrug som stedlig hovednæringsvej, undertiden med tilføjelser om fiskeri, søfart og binæringsveje.

Endvidere nævnes større landejendomme og lystgårde men uden nogen klar indbyrdes adskillelse. Visse steder nævnes som yndede udflugtsmål.

For hvert sogn angives en række statistiske oplysninger om areal, bebyggelse, folketal, afgrøder og husdyrhold. Disse oplysninger stammer øjensynligt fra Statistisk Departements undersøgelser.

Trap må som helhed anses for en troværdig kilde og de fleste af de ovenfor angivne emner for fyldestgørende belyst. Derimod må oplysninger om indbyggernes beskæftigelse søges belyst på anden måde. Desuden kan det ikke afvises, at oplysningerne er indsamlede over en årrække.

3. udgave

Den tredje udgave udkom 1898-1906 under redaktion af Harald Weitemeyer; for bind 1's vedkommende assisteret af V.A. Falbe-Hansen og Harald Westergaard. Den blev udgivet af G.E.C. Gads Boghandel i 5 bind:

Værket var inddelt i beskrivelser af amter, købstæder, herreder og sogne samt slotte.

De amtslige oversigtsbeskrivelser omfattede:

Beskrivelsen af købstæderne omfattede:

Til købstadsbeskrivelserne hørte kort over staden samt illustrationer af markante bygninger.

Omtalen af herrederne omfattede en kort stedbeskrivelse, arealopgørelse, skyldsætning (henholdsvis ager og engs samt skovenes hartkorn) og folketallet 1801, 1840, 1860, 1880 og 1890.

Sognebeskrivelserne omfattede:

Denne udgave er den første, hvor der på amts-, købstads- og sogneinddeling blev oplyst tal for befolkningens næringsfordeling.

4. udgave

J.P. Trap: Danmark, 4 udgave er et værk i elleve bind udgivet 1920-1932. Først udkom bindene om de gamle kongerigske provinser (II-VIII bind, udgivet 1920-1928), dernæst bind I om Danmark henholdsvis København og Frederiksberg (udgivet 1929), så IX bind om de sønderjyske landsdele og Færø Amt (udgivet 1930) og endelig to registerbind (udgivet 1930 og 1932). Hovedredaktøren blev cand.mag. Gunnar Knudsen, og de faste bidragsydere var fagfolk, myndigheder, institutioner og virksomheder, som besvarede henvendelser. Redigeringen skete efter stedtilhørsforhold, hvorefter oplysningerne blev trykt som kortere eller længere artikler efter faste retningslinjer.

Bind 2-8 omfattede de gamle kongerigske provinser indtil 1920, de udgaves først og er ens i opbygning. Denne følger amtsinddelingen og bestod af tre dele: en amtsbeskrivelse, en beskrivelse af købstæderne i amtet og en beskrivelse af sognene ordnede efter herredsinddelingen.

De amtslige oversigtsbeskrivelser omfattede:

Beskrivelsen af købstæderne omfattede:

Omtalen af herrederne omfattede en kort stedbeskrivelse, arealopgørelse og folketallets udvikling, gejstlig inddeling, administrationshistorisk baggrund og oversigt over oldtidsminder med litteraturoversigt.

Sognebeskrivelserne omfattede:

Bind 9 omfattede dels de sønderjyske landsdele, som blev indlemmet i kongeriget efter folkeafstemningen 1920, dels af Færøerne. Beskrivelsen af Sønderjylland fulgte beskrivelsen af de kongerigske provinser med få undtagelser. Foruden en særskilt indledning er de vigtigste uligheder, at der for hvert sogn foreligger oplysninger om bestanden af frugttræer 1900 og 1913 og oplysninger om rigsdagsvalgene 1871, 1884, 1912, 1920 og 1924 samt udfaldet af folkeafstemningen 1920. Til gengæld savnes oplysninger om befolkningens sysselsætning 1911, da området var under tysk styre. Derimod er medtaget oplysninger om sysselsætningen 1921 fordelt på fem hovedgrupper.

Beskrivelsen af Færøerne følger beskrivelsen af de kongerigske områder de de forskelle, som de stedlige forhold betinger. Bind 1 omfattede dels en almindelig indledning, dels beskrivelsen af hovedstaden, det vil sige af København og Frederiksberg. Beskrivelsen følger beskrivelsen af købstæderne men er udvidet i visse henseender, således med omtale af forstadsspørgsmålet, beskrivelser af de enkelte bykvarterer og af større færdselsårer og gadepartier. Beskrivelsen af befolkningsforholdene omfatter blandt andet fordeling på trossamfund, og omtalen af sysselsætningsforholdene gælder 1921 og 8 hovedgrupper. Boligforhold omtales særskilt, til gengæld omfatter omtalen af virksomheder kun dem med omkring 100 ansatte eller derover. Endelig omtales handel og søfart særskilt.

Beskrivelsen af de overordnede forhold for hele landet støtter sig i hovedsagen til statistikker og officielle opgørelser men rummer tillige forsøg på redegørelser om baggrunden for og årsager til den stedfundne udvikling.

5. udgave

Den femte udgave udkom i 24 bind 1953-1972 og omfattede også Færøerne og Grønland. Omtalen af herregårde og andre store gårde er udvidet med ejerrækker og en del handler med pris, foruden vurderinger. Det giver et værdifuldt supplement til stamtavlerne i Danmarks Adels Aarbog: stamtavlestumper i geografisk sortering, og mange supplementer til hvad hvem har ejet hvornår. Korrektioner til dette materiale: se nedenfor under eksterne links. Materialet er ikke medtaget i 6. udgaven, så for historisk interesserede er det 5. udgaven, der er den mest fyldestgørende.

6. udgave

Trap Danmarks 6. udgave blev udgivet fra 2016-2021. 6. udgave er et værk med topografiske og leksikale informationer om Danmark. Bogværket i den 6. udgave udkom på c. 10.000 sider fordelt på 34 bind. I de 31 bind beskrives Danmark kommune for kommune i geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur samt samfunds- og erhvervsliv. Derudover indgår Trap Danmark Topografisk Atlas og to bind, der beskriver Danmark som helhed. 6. udgave udkommer derudover som digitalt univers på trap.lex.dk.[2] Alle kommuner udkom også som separate kommunebøger umiddelbart efter udgivelse af hvert bind. Ejerrækkerne på store gårde (herunder herregårdene) er ikke med i denne udgave, se 5. udgaven.

Udgivelser i bogværket

6. udgave af Trap Danmark består af de følgende bind:[3]

Litteratur

Eksterne henvisninger

Om 3. udgave

Om 4. udgave

Om 5. udgave

Digitalisering

1. Udgave 1858-1860

udgivet af J. P. Trap

Det Kongelige Bibliotek har digitaliseret denne udgave:

Projekt Runeberg har opladet denne udgave:

J.P. Trap: Slesvig 1864 (2 bind) er digitaliseret her:

2. Udgave 1872-79

udgivet af J. P. Trap

Det Kongelige Bibliotek har digitaliseret denne udgave:

Projekt Runeberg har opladet denne udgave:

3. Udgave 1898-1906

under redaktion af Harald Weitemeyer:

Det Kongelige Bibliotek har digitaliseret denne udgave:

Internet-Arkive har digitaliseret denne udgave fra Brigham Young University:

Projekt Runeberg har digitaliseret denne udgave:

4. Udgave 1920-32

udgivet af Harald Weitemeyer og Gunnar Knudsen:

Det Kongelige Bibliotek har digitaliseret denne udgave (først tilgængelig fra ultimo 2019):