4. september - ved en fejl smider et britisk Wellington bombefly 4 bomber over Esbjerg. Grundet tæt tåge over Nordsøen har piloten mistet orienteringen og tror han er over Nordtyskland
17. september - tre dage efter at den tyske ubåd U-39 er blevet sænket, bliver det engelske hangarskib Courageous sænket af U-29. Det sker sydvest for Irland
19. september - Polen deles i henhold til en hemmelig tysk-sovjetisk protokol til ikke-angrebspagten
23. september - Tyskland begynder et voldsomt bombardement af Polens hovedstad Warszawa, der som det sidste sted holder stand mod de tyske besættelsestropper. Fire dage senere overgiver byen sig
5. oktober – Polen må overgive sig, og lade sig besætte af Tyskland og Sovjetunionen. Overalt forsøger polske soldater af flygte til nabolandene, for sidenhen at kunne kæmpe videre i krigen, for andre allierede styrker
8. oktober - der bliver begået et (mislykket) attentat mod den tysker Führer, Adolf Hitler
9. oktober - selv om krigen endnu ikke er nået til Danmark, går den ikke ubemærket hen. På samme dag nødlander to tyske Heinkel III bombemaskiner; Det ene i en plantage på Fanø og det andet ved Nymindegab