Francisco Franco | |
---|---|
Personlige detaljer | |
Født | 4. december 1892 Ferrol, Spanien |
Død | 20. november 1975 (82 år) Madrid, Spanien |
Dødsårsag | Hjerteinsufficiens |
Gravsted | Grave of Francisco Franco at Mingorrubio Cemetery[1] |
Politisk parti | Falange Española Tradicionalista y de las Juntas de Ofensiva Nacional Sindicalista |
Højde | 1,63 m |
Ægtefælle | Carmen Polo (1923-1975) |
Børn | Carmen Franco |
Mor | Pilar Bahamonde y Pardo de Andrade |
Far | Nicolás Franco Salgado-Araújo |
Søskende | Pilar Franco, Ramón Franco, Nicolás Franco |
Slægtninge | Ramón Serrano Suñer (co-brother-in-law[2]), Francisco Franco Salgado-Araujo (fætter), Zita Polo (hustrus søster) |
Uddannelsessted | Academia de Infantería de Toledo |
Beskæftigelse | Hersker, officer, manuskriptforfatter, militærperson, politiker, spansk legionær |
Religion | Katolicisme |
Udmærkelser | Melilla Medal (Military)[3] *Campaigns Commemorative Medal[4] *Battle of Lepanto 4th Centenary Medal[5] (1971) *Medal of the Peace of Morocco[6] (fra 1927) *Overkommandør af den Filippinske æreslegion *Kommandør af Æreslegionen (1930) *Den nationale æres- og fortjenstorden *Ridder af storkorset af den italienske kronorden *Storkæde af Tårn- og Sværdordenen (1939) *Royal and Military Order of Maria Christina[7] (1914, 1916) *Kommandør af nummer af Isabella den katolskes orden *Military Order of Ayacucho[8] *Befrieren San Martins Orden *Medal of Suffering for the Motherland[9] (1925) *Salomos segls orden[10] *Rama-ordenen[11] *storkorsridder af Sankt Mauritius' og Sankt Lasarus' orden *kæde af Alfons X den kloge orden (1940) *Order of Bernardo O'Higgins *storkors af Sankt Hermenegilds orden (1941) *kommandør med stjerne av Sankt Hermenegilds orden[12] (1935) *kors av Sankt Hermenegilds orden[13] *Marinförtjänstorden med rött märke[14] (1926) *Militært fortjenestekors (rød) (1912, 1913, 1915, 1922) *Storkors af militærfortjeneste med hvid distinktion (1934) *Genfødelsesordenen *Christoffer Columbus' orden *Order of Trujillo[15] *Den Nationale Merit-orden *Den nationale fortjenstorden *Storkors af Aeronautiske Merit (Spanien) - Hvid Dekoration *Medalla de Oro de la Provincia de Tarragona[16] (1951) *Order of the Medhauia[17] *Annunziataordenen *storkors af Avizordenen *storkors af Sankt Ferdinands orden (1939) *Medalje for arbejdsfortjeneste (1953-2022) *Medalla Militar (1922, 1927) *Storkors af de tre ordeners ordensbånd (1962) *storkors i særklasse av Boyacá-ordenen[18] *Ridder av den suverene Malteserorden[19] *Kristusordenen (1954) *Sankt Lazarusorden *Orden Imperial del Yugo y las Flechas *Hijo Adoptivo de Oviedo[20] (1934-2012) *Hijo Adoptivo de Cuenca[21] (1951-2009) *Den tyske ørns fortjenesteorden *Sikatunaordenen *War Grand Cross[22] (1939) |
Underskrift | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Francisco Paulino Hermenegildo Teódulo Franco y Bahamonde Salgado Pardo eller generalísimo Francisco Franco (født 4. december 1892, død 20. november 1975) var diktator i Spanien 1939-1975 og leder for det spanske regeringsparti FET y de las JONS, der tilkæmpede sig magten i den spanske borgerkrig (1936-1939). Francisco Franco beholdt magten til sin død i 1975.
Franco var søn af en marineofficer men valgte at gå ind i hæren, hvor der var bedre karrieremuligheder. Han begyndte på infanteriakademiet men udmærkede sig ikke og blev nummer 251 af 312 kadetter. Han gjorde tjeneste i Nordafrika i den spanske fremmedlegion og blev hurtigt forfremmet. Hans korte, runde skikkelse og hans lyse stemme gav ham tilnavnene commandantin og Franquito.
Franco var en profileret officer før borgerkrigen bl.a. som chef for generalstaben under Den anden spanske republik. Han var en forsigtig planlægger. Det gjorde, at de andre officerer tvivlede på, om han ville deltage i opstanden mod republikken. Han markerede sig dog som en stærk antikommunist.
Hans politik og ideologi var yderst konservativ og katolsk: han støttede familien, en streng moral og en stabil udenrigspolitik. Han øgede antallet af arbejdspladser.
Spanien samarbejdede med det fascistiske Italien og Nazityskland, men han var neutral under anden verdenskrig til Hitlers store irritation.
I 1940 skrev Franco under pseudonym manuskript til en film kaldt Raza (= Race), regisseret af en slægtning af falangisternes leder Primo de Rivera. Det var en propagandafilm, hvor fascisterne ikke kæmpede for at opnå politisk magt, men for at frelse Spanien. Filmindspilningen beløb sig til en formue; der blev optaget 45.000 meter film, hvoraf kun 1/15 blev anvendt. I 1950 var det imidlertid en ny tid, og Franco omredigerede sin egen film og ødelagde alle de gamle kopier, han kunne få fat i. Titlen blev ændret til Espíritu de una Raza (= En races ånd). Alle fascisthilsner var udeladt. Fjenderne var ikke mere republikanere, frimurere, borgerskab og politikere, men kun kommunister. Kritikken af USA blev også klippet væk; nu var de Spaniens allierede.[23]
Hitlers naziregime og Mussolinis Italien støttede ham under den spanske borgerkrig mod kommunisterne. De afprøvede nye våben og taktikker.
Den romerskkatolske kirke og USA støttede Franco økonomisk under den kolde krig.
To dage efter Francos død den 20. november 1975 blev prins Juan Carlos indsat som konge af Spanien. Franco havde flere år tidligere udpeget ham som sin efterfølger.
Francos begravelse blev overværet af flere hundrede, deriblandt USA's vicepræsident Nelson Rockefeller[24] men kun af enkelte statsledere: Kong Hussein af Jordan, general Augusto Pinochet fra Chile og fyrst Rainier 3. af Monaco[25].
Franco lå begravet ved monumentet Valle de los Caídos (dansk: De Faldnes Dal) nord for Madrid til oktober 2019. Han blev da flyttet til kirkegården Mingorrubio-El Pardo uden for Madrid. Flytningen var en vigtig symbolsk sag for statsminister Pedro Sánchez, som udtalte, at glorificeringen af diktatoren var en moralsk fornærmelse og flytningen et vigtigt skridt for en forsoning med fortiden.[26]
Spire Denne politikerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |