1951
MCMLI

◄^, 19. århundrede ◄ 20. århundrede ► 21. århundrede^, ►
◄^, 1930'erne^, 1940'erne ◄ 1950'erne ► 1960'erne^, 1970'erne^, ►
◄◄^, ◄^, 1946^, 1947^, 1948^, 1949^, 1950 ◄ 1951 ► 1952^, 1953^, 1954^, 1955^, 1956^, ►^, ►►

1951
Dødsfald - Fødsler
• Begivenheder • Film • Litteratur • Musik • Politik • Sport • Videnskab

**1951 i andre kalendere**
Gregoriansk kalender	1951 MCMLI
Ab urbe condita	2704
Armensk kalender	1400 ԹՎ ՌՆ
Kinesiske kalender	4647 – 4648 庚寅 – 辛卯
Etiopisk kalender	1943 – 1944
Jødisk kalender	5711 – 5712
Hindukalendere
- Vikram Samvat	2006 – 2007
- Shaka Samvat	1873 – 1874
- Kali Yuga	5052 – 5053
Iransk kalender	1329 – 1330
Islamisk kalender	1371 – 1372

Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972

Se også 1951 (tal)

Begivenheder

Januar

1. januar - vejtrafikken generes kraftigt af snefygning i hele Danmark
1. januar - Koreakrigen: kineserne overskrider den 38. breddegrad i Korea
2. januar - til et forslag fra Vestmagterne svarer Sovjetunionen, at man på et firemagtsmøde kun er villig til at forhandle om Tysklands afmilitarisering
3. januar - Koreakrigen: FN-tropperne må atter rømme Seoul
3. januar - Landsbrugsrådet vurderer landbrugsseksporten i 1950 til 2 1/2 milliard kroner
4. januar - Koreakrigen: Kinesiske og Nordkoreanske styrker erobrer Seoul
5. januar - en republikansk senator ved navn Toft sår tvivl ved Trumanns ret til at sende amerikanske tropper til Europa
6. januar - Koreakrigen: USA vil have Kina stemplet som angriber
7. januar - Vendsyssel begraves i snemasser
8. januar - Niels Bohr retter atter en fredsappel til hele Verden. England stiller forslag om optagelse af Kina i FN og stiller ligeledes forslag om en demokratisk folkeafstemning i Korea
9. januar – FN’s hovedkvarter i New York, USA, bliver indviet
9. januar - sporvognen linje 6's har totalt bremsesvigt. Den afspores og ender sin tur i restaurant Slotskroens glasveranda
11. januar - Europahærens general Eisenhower besøger København og modtager Elefantordenen
14. januar - Haderslev domkirke genindvies efter 10 års restaurering
16. januar - På et møde i København appellerer de tre nordiske udenrigsministre styret i Kina om at acceptere FN's fredsforslag under Koreakrigen.
17. januar - Koreakrigen: Kina afviser FN's fredsforslag
18. januar - General Eisenhowers besøg i Rom udløser store demonstrationer blandt landets kommunister
19. januar - England hjemsøges af en mildere mutation af den Spanske Syge
23. januar - Hospitalsskabet Jutlandia fra Danmark afsejler til Korea
28. januar - krigslykken vender i Korea og FN-tropperne har atter fremgang
31. januar- John McCloy, amerikansk højkommissær, benåder 21 dødsdømte tyske krigsforbrydere

Februar

1. februar - USA ønsker at forhandle om fred med Japan
2. februar - Kina meddeler, at de vil kæmpe til den bitre ende
2. februar - Englands udenrigshandel lammes af store havnestrejker
5. februar - USA lover Jugoslavien hjælp mod et eventuelt angreb fra Kominform
7. februar - USA får luftbaser i fransk Marokko
8. februar - De tre SAS selskaber i Sverige, Norge og Danmark, samles under ét, med hovedsæde i Stockholm
9. februar - de italienske kommunister splittes i to partier
14. februar - 16 tons illegale våben bliver fundet i Genua, Italien
14. februar - USA advarer Sovjet mod at angribe Jugoslavien
15. februar - general Eisenhower får kommando over 6 USA-divisioner i Europa
15. februar - Churchill betegner Englands oprustning som værende utilstrækkelig
16. februar - Stalin udtaler til Pravda, at 3. Verdenskrig ikke er uundgåelig
21. februar - Norge meddeler, at de ønsker at øge sit militære forsvar og vil i 1953 kunne mobilisere 270.000 mand
24. februar - USA opgør kommunisternes tab i Korea-krigen til 624.000 mand, mod 50.000 amerikanske mænd
25. februar - Præsident Gottwald, Tjekkiet stempler den forhenværende udenrigsminister Vladimír Clementis som forræder. Ingen kender dog Clementis's opholdssted
25. februar - Søofficersskolen fejrer 250 års jubilæum

Marts

3. marts - i Prag, Tjekkiet fortsætter massearrestationerne og Vladimir Clementis's kone, Ludmilla Clementis er blandt de arresterede
6. marts - på et såkaldt Stedfortrædermøde i Paris mellem Big Four, taler den russiske repræsentant Andrei Gromyko dunder mod USA
7. marts - i en moske i Teheran bliver den persiske premierminister Ali Razmare myrdet. Et par dage efter at have modsat nationaliseringen af landets olieproduktion
10. marts - den katolske ærkebiskop Josef Beran i Prag, tvangsforvises fra byen
11. marts - general Josef Pavel, tjekoslovakisk politichef bliver også arresteret og sigtet for forræderi
12. marts - i Barcelona strejker 300.000 arbejdere mod de stigende levnedsmiddelpriser
13. marts - forbundskansler Konrad Adenauer udpeger sig selv som Vesttysklands første udenrigsminister
13. marts - for 4. gang bliver Seoul indtaget af FN-tropper
15. marts - det persiske parlament vedtager enstemmigt at nationalisere landets olieproduktion
18. marts - i Albanien indledes en udrensning af landets antikommunister
29. marts - i Persien indføres der undtagelsestilstand
22. marts - over Atlanten forsvinder en amerikansk flyvemaskine med militære hemmeligheder. 53 mister livet
24. marts - øverstbefalende for FN-Styrkerne general MacArthur tilbyder Korea fred, men truer så Kina med krig
27. marts - FN bakker ikke general MacArthurs udtaler fra 24. marts op
29. marts - 28-årige Palle Vichmann Hardrup dræber under et røveriforsøg i Landmandsbankens nørrebroafdeling, to af bankens ansatte
29. marts - Julius og Ethel Rosenberg kendes skyldig i spionage
31. marts - FN-styrker overskrider den 38. breddegrad

April

1. april - en SAS-maskine nødlander ved Bromma. Der udbryder brand i maskinen - ingen omkommer
4. april - i USA vedtager senatet at sende fire divisioner landtropper til Europa som styrkelse af Atlanthæren
5. april - feltmarskal Montgomery besøger København, med modtagelse af kongen
5. april - i USA dømmes ægteparret Julius og Ethel Rosenberg til døden, for at have udleveret atomhemmeligheder til Sovjet
8. april - atomudvalget i USA udtaler, at dr. Klaus Fuchs har været verdens farligste spion og de oplysninger han har videregivet til Sovjet, har givet dem et forspring på 1 1/2 år
8. april - i Jugoslavien anmoder Tito vestmagterne om våbenleverancer
9. april - præsident Truman befaler general MacArthur at afholde sig fra politiske udtalelser
10. april - i Tjekkoslovakiet er udrensningen nået til generalerne og flere af dem begår selvmord
11. april - præsident Truman afskediger general MacArthur
11. april - i en slotsruin i Skotland finder man den stjålne kroningssten fra Westminister
12. april - 200 kampfly er i kamp ved grænsen mellem Kina og Korea og præsident Truman udtaler at general MacArthurs politik har været en trussel mod verdensfreden
13. april - den engelske kronjuvel Skæbnestenen, som blev stjålet af skotske nationalister juledag året i forvejen, sendes tilbage til Westminster Abbey
15. april - Nordkorea udsender fredsføler
17. april - ubåden Affray forsvinder. Bliver senere fundet ved den franske kyst - hvor den 75 store besætning er omkommet
19. april - i USA udtaler den afskediget general MacArhur at eftergivenhed over for Kina vil udløse krig
23. april - Nordkoreansk ny-offensiv tvinger FN-styrkerne tilbage
24. april - tjekkerne har udrenset 175.000 mand af partiet
25. april - i Persien slutter oliestrejken
27. april - Danmark overlader Grønlands militære baser til Atlantrådet
29. april - i Flensborg byråd mister danskerne flertallet ved kommunevalget

Maj

1. maj - N. Zahles skole, København fejrer 100 års jubilæum
2. maj - firmaet Kampax tvinges ud af Persien. Politisk begrundet
6. maj - Niedersachsen, Tyskland opnår nynazisterne 15% af stemmerne ved landdagsvalget
7. maj - som let i Atlanterpagtens forsvar, landsættes amerikanske luftstyrker på Island
16. maj - ved Soderup, på togstrækningen mellem Kalundborg og København, torpederer et tog en lastbil, da ledvogteren havde glemt at sænke bommene
17. maj - 45 lande stemmer for FN sanktioner mod Kina
20. maj - Nordkoreanernes krigsheld vender i Koreakrigen, efter tabet af 70.000 mand og de trænges tilbage i defensiven
21. maj - dansk turistbus torpederes af et tog ved den hollandsk-tyske grænse. Én omkommer og 24 såres
22. maj - dansk turistbus forulykker i Østrig, da bremserne svigter på en bjergside. 10 af de 29 ombordværende bliver såret
23. maj - Syttenpunktsoverenskomsten mellem Folkerepublikken Kina og repræsentanter for Tenzin Gyatso (den 14. Dalai Lama) underskrives.
27. maj - i Østrig vælges Theodor Körner til præsident
28. maj - den nordkoreanske offensiv betragtes som sammenbrudt og FN er for tredje gang over 38. breddegrad
29. maj - Newcastle, England koster en mineeksplosion 75 dødsofre
31. maj - Ruhr, Tyskland indespærres 14 mand i brændende minegange, efter en mineeksplosion

Juni

1. juni - i USA angriber republikanske kredse udenrigsminister Acheson og regeringen for at føre en for svag Kinapolitik, især i Formosaspørgsmålet
1. juni - USA's præsident Truman appellerer Persien og England om en moderat politik i oliespørgsmålet
2. juni - Frederiksberg fejrer 300 års fødselsdag
3. juni - i Sydkorea er størstedelen af landet nu renset for kommunisttropper
4. juni - på udenrigsministermødet i Paris afslår Sovjet at deltage, med mindre Atlantpagten kommer på dagsordenen
5. juni - på Nyborg Strand ved Grænseforeningens årsmøde meddeles det, at der bygges danske skoler for 7 millioner kroner i Sydslesvig
6. juni - syv nazistiske krigsforbrydere henrettes i Landsberg, Tyskland
8. juni - Harald Petersen, dansk forsvarsminister, anslår Danmarks mobiliseringsstyrke til 165.000 mand
9. juni - Europas kulleverancer svigter og Danmark køber 300.000 tons kul i USA på speciel Marchall-bevilling
11. juni - Rusland advarer Amerika mod at slutte separatfred med Japan
13. juni - De Valera genvælges til premierminister i Irland
14. juni - Østtyskland ønsker at opbygge en folkehær på 400.000 mand
16. juni - Jøren Saxild, civilingeniør har fået overdraget ledelsen af det militære byggeprojekt til 300 millioner kroner, der skal stå færdigt i 1952
17. juni - ved de franske valg går kommunisterne stærkt tilbage, hvorimod gaullisterne har stor fremgang
21. juni - i Paris afbrydes 3 1/2 måneds nytteløse forhandlinger mellem udenrigsministerenes stedfortrædere
22. juni - FN anmoder Danmark om danske troppers deltagelse i Koreakrigen
23. juni - russisk forsalg om fredsforhandlinger i Korea. Forslaget stilles i en amerikansk radioudsendelse af Ruslands delegerede Jakob Malik og overrasker alle
24. juni - den amerikanske præsident Truman erklærer sig rede til at følge det russiske forslag
25. juni - Kina accepterer det russiske forslag
26. juni - Mauritius - engelsk militært skib sendes til Abadan for at sikre englænderne i Persien. Samme dag forlader Eric Drake landet
27. juni - alle engelske oliefolk i Persien afslår ansættelse under persisk ledelse
28. juni - Mossadeq, persisk ministerpræsident anmoder præsident Truman om hjælp i oliestriden med England
30. juni - England anmoder om at få oliestriden med Persien på dagsordenen i Haag

Juli

1. juli - Kina og Nordkorea accepterer FN's forslag om våbenhvileforhandlinger
2. juli - nordkoreaner efterlades ikke noget pusterum og FN styrkerne fortsætter deres angreb
8. juli - i Kaesong pågår der forhåndsforhandlinger mellem de krigsførende i Korea
9. juli - 44 stater og de tre store vestmagter ophæver krigstilstanden med Tyskland
10. juli - i Kaesong påbegynder de reelle fredsforhandlinger
11. juli - den amerikanske præsident Truman sender A. Hariman, politisk rådgiver til Teheran for at forhandle i oliestriden mellem Persien og England
12. juli - i Kaesong afbrydes fredsforhandlingerne, da nordkoreanerne nægter de allierede journalisters adgang samme med FN-delegationen
13. juli - i Kaesong accepterer nordkoreanerne General Ridgways krav om at Kaesong skal anses for absolut neutralt
14. juli - general Rokossovsky såres ved et attentat i Polen
14. juli - en ny bilfærgerute åbner mellem Gedser og Grossenbrode
15. juli - det kommer til stor tumult i Teheran, da den amerikanske mægler, A. Harrimans ankommer til byen
16. juli – Belgiens konge, Leopold 3., abdicerer
17. juli – Belgiens regent, Prins Baudouin bliver belgisk konge under navnet Baudouin 1.
18. juli - Norge, Holland og Danmark protester over Englands forslag om at optage Tyrkiet og Grækenland i Atlantpagten
19. juli - den spanske Franco danner en ny regering og åbner op for genskabelsen af monarkiet
21. juli - tidligere fuldmægtig i det danske landbrugsministerium, Jørgen Riisager efterlyses af politiet. Jørgen har drevet ulovlig handel med millioner af dollars . En lang række personer afhøres og fængsles i forbindelse med sagen
27. juli - Danmarks udenrigspolitiske nævn vedtager at stille 1000 mand til rådighed for FN's internationale hær
29. juli - i Tyskland samles 5.000 tidligere faldskærmssoldater i Braunschweig for at vise sin støtte til krigsforbryderen, general Bernh Ramcke

August

2. august - Ystad, Sverige, ankommer en polsk ministryger, hvor besætningen har gjort mytteri og ført skibet til Ystad, for at søge politisk asyl
3. august - i Danmark indføres der omgående forbud mod sommerhusbyggeri - årsagen skal findes i importen af træ er stærkt reduceret
3. august - USA ophæver alle toldbegunstigelser, som de kommunistiske lande fik under 2. verdenskrig
4. august - i Kasong afbrydes fredsforhandlingerne omgående, da kommunisterne bryder byens neutralitet, ved at sende bevæbnede soldater ind i byen. Dagen efter beklager Peking og lover at det ikke vil ske igen
6. august - i Grønland styrker Jens Jarl sammen med en fransk Grønlandsekspeditions-deltager ned i en gletsjerspalte og de omkommer begge
8. august - Danmark modtager 400.000 tons kul i Marschallhjælp
9. august - koksprisen siger med over 25%
10. august - fredsforhandlingerne genoptages i Kaesong - hvor parterne udmærker sig med ikke at sige et ord til hinanden i to timer
13. august - Sovjet giver tilsagn om at deltagelse i San Francisco-mødet, hvor fredstraktaten med Japan skal afsluttes
14. august - Danmark foreslår et Nordisk Råd
18. august - en cyklon, der rammer Jamaica og Mexico, dræber 260
19. august - for at stille spanske baser til rådighed for USA, kræver Franco 500 millioner dollars
23. august - kommunisterne påstår at FN har nedkastet bomber over Kaesong og afbryder fredsforhandlingerne
25. august - Indien ønsker fred med Japan - men ikke at deltage i Francisco-mødet
27. august - Frankrig beder USA om hjælp i Indokina mod kommunismen
28. august - endelig tillades fjernsynsudsendelser i Danmark - men der må kun modtages 1.500 fjernsynsapparater årligt
28. august - Jugoslavien modtager 50 millioner dollars fra USA, England og Frankrig
28. august - general Eisenhower overdrager fem thunder-jets i gave til Danmark
29. august - Werner Best, løslades fra Horsens statsfængsel, til straksudvisning af Danmark
31. august - Danmark må yde akuthjælp til Færøernes erhvervsbank, der har udlånt for store summer, uden sikkerhed

September

4. september - San Francisco-mødet om en japansk fredstraktat, åbnes af præsident Truman
4. september - Emir Talal vender hjem og udråbes til konge af Jordanien, efter sin dræbte fader
6. september - USA OG Portugal indgår aftale om en Atlantbase på Azorerne
8. september - 48 lande indgår fredstraktaten med Japan, på San Fransisco-mødet. Sovjetunionen, Polen og Tjekkoslovakiet har dog ikke skrevet under
10. september - i Frederikshavn påkører et motortog en bus, to omkommer ved ulykken
11. september - en tjekkisk lokomotivfører kører sit tog til Vesttyskland, hvor 20 søger om asyl. 86 passagerer vender dog tilbage
12. september - trikotagefabrikken Asani i Viborg brænder ned og 500 bliver arbejdsløse. En deprimeret ung pige havde antændt vatlageret
12. september - den amerikanske udenrigsminister General Marshall fratræder. Han afløses af Robert A. Lowett
19. september - i Ottawa opgiver Danmark, Holland og Norge at bruge deres vetoret mod optagelsen af Grækenland og Tyrkiet i Atlantpagten
21. september - ved Ringsted styrter en spitfirejager ned. Pilot og en 12-årig dreng omkommer
23. september - Kong George af England bliver opereret for en farlig lungesygdom
26. september - Vesttyskland pålægger danske landbrugsvarer en told på 25-30%
27. september - en københavnsk grosserer har købt en finhval i Norge. Mrs Harøy døbes hvalen, der ankommer med tog fra det nordlige ishav på denne dag. Hvalen udstilles flere steder i landet
28. september – Seth Barnes Nicholson opdager Jupiter-månen Ananke
29. september - efter 4 år, 35.000 afhøringer og 4.500 rapporter - lykkedes det dansk politi at nedbryde Gunnar Pettersons alibi og han tilstår mordet på lille Anne i Utterslev mose

Oktober

2. oktober – Et meteornedslag ved Aarhus finder sted i Riis Skov
3. oktober - Det Hvide Hus, Washington oplyser, at de har registreret, at Sovjet har foretaget forsøg på to atomsprængninger
3. oktober - premiere på dansk tv
3. oktober - i oliekonflikten mellem Englang og Persien, tilbyder Rusland materiel og politisk støtte til Persien
4. oktober - i dansk radio oplæser forsvarsminister Harald Petersen en forholdsordre til det danske militær; Hvis Danmark angribes, skal landet forsvares
6. oktober - sir Henry Gurney snigmyrdes i Malaya
9. oktober - David Ben-Gurion bliver igen premierminister i Israel
13. oktober - USA meddeler, at man snart er klar med en base ved Thule i Nordgrønland
22. oktober – 5000 amerikanske soldater udsættes for nedfald fra atomprøvesprængning i Nevada. Militæret skal undersøge virkningerne af nedfaldet
22. oktober - Grækenland og Tyrkiet optages i NATO
22. oktober - Dyrehavn har det skidt og man planter 30.000 træer
25. oktober - det konservative parti vinder valget og regeringsmagten i England

November

17. november - Tegneserien Rasmus Klump får sin verdenspremiere denne dag

23. november – Ved en brand på Holmen i København eksploderer 11 miner. 16 personer omkommer

December

24. december - Libyen bliver et selvstændigt kongedømme under Idris 1. efter at have været italiensk koloni siden 1911

Udateret

Youth for Understanding (en international udvekslingsorganisation) stiftes.
Writers Guild of America, East grundlægges.

Født

Januar

8. januar – John McTiernan, amerikansk filminstruktør.
13. januar − Brita Wielopolska, dansk filminstruktør (død 2020).
27. januar – Anders Dahl-Nielsen, dansk håndboldspiller.
30. januar – Phil Collins, engelsk trommeslager, sanger og sangskriver

Februar

15. februar – Jane Seymour, engelsk skuespillerinde.
20. februar – Gordon Brown, britisk politiker.

Marts

7. marts – Francis Rocco Prestia, bassist i funk/soul-bandet Tower of Power.
7. marts – Ulla Henningsen, dansk sanger og skuespillerinde.
17. marts – Kurt Russell, amerikansk skuespiller.
18. marts – Jan Monrad, dansk komiker og sanger.
20. marts – Jimmie Vaughan, amerikansk blues-guitarist og sanger.

April

4. april - Steen Christiansen (musiker), dansk musiker, komponist og guitarist (død 2019).
13. april – Peter Davison, engelsk skuespiller.
14. april – Jytte Pilloni, dansk sanger og skuespillerinde (død 1997).
17. april – Olivia Hussey, engelsk skuespillerinde.
19. april – Jóannes Eidesgaard, færøsk politiker.
23. april − Torben Lendager, dansk musiker.
27. april – Henrik Krogsgaard, dansk kapelmester og pianist.

Maj

16. maj – Jonathan Richman, amerikansk musiker.
23. maj – Antonis Samaras, græsk minister.
30. maj – Søren Spanning, dansk skuespiller (død 2020).
30. maj – Stephen Tobolowsky, amerikansk skuespiller.

Juni

3. juni – Jill Biden, amerikansk førstedame.
8. juni – Bonnie Tyler, walisisk sanger.
13. juni – Stellan Skarsgård, svensk skuespiller.
19. juni − Morten Zeuthen, dansk cellist.
20. juni – Tress MacNeille, australsk tegnefilmsdubber.
27. juni – Mary McAleese, irsk præsident.
29. juni – Don Rosa, amerikansk Anders And-tegner.

Juli

6. juli – Geoffrey Rush, australsk skuespiller.
8. juli – Anjelica Huston, amerikansk skuespillerinde.
21. juli - Robin Williams, amerikansk skuespiller og komiker (død 2014).
24. juli – Lynda Carter, amerikansk skuespillerinde.
25. juli – Frank Aaen, politiker for Enhedslisten og Danmarks Kommunistiske Parti.

August

8. august – Louis van Gaal, tidligere hollandsk fodboldspiller.
8. august – Mohamed Mursi, egyptisk politiker (død 2019).
9. august – Alexander Bozhkov, bulgarsk politiker (død 2009).
10. august – Juan Manuel Santos, colombiansk præsident.
14. august – Carl Lumbly, amerikansk skuespiller.
19. august – John Deacon, engelsk bassist i Queen.
25. august – Rob Halford, engelsk sanger.
26. august – Edward Witten, amerikansk teoretisk fysiker.

September

5. september – Michael Keaton, amerikansk skuespiller.
12. september – Joe Pantoliano, amerikansk skuespiller.
13. september – Jean Smart, amerikansk skuespillerinde.
21. september – Aslan Maskhadov, tjetjenske leder (død 2005).
25. september – Mark Hamill, amerikansk skuespiller.
29. september – Michelle Bachelet, chilensk præsident.

Oktober

5. oktober − Karen Allen, amerikansk skuspillerinde.
5. oktober − Bob Geldof, irsk sanger.
16. oktober − Anders Hjulmand, dansk advokat.
20. oktober − Claudio Ranieri, italiensk fodboldtræner.
21. oktober − Tim Sloth Jørgensen, dansk forsvarschef.
26. oktober − Bootsy Collins, amerikansk basguitarist

November

4. November – Traian Băsescu, rumænsk præsident.
9. November – Lou Ferrigno, amerikansk skuespiller.
17. November – Stephen Root, amerikansk skuespiller.
27. November – Kathryn Bigelow, amerikansk filminstruktør.

December

1. december – Jarl Friis-Mikkelsen, dansk skuespiller, instruktør og studievært
1. december – Treat Williams, amerikansk skuespiller (død 2023)
15. december – Anders Bircow, dansk skuespiller og medlem af Linie 3.
19. december – Ulf Olsson, svensk morder (død 2010).
27. december – Ernesto Zedillo, mexikansk præsident.
29. december – Yvonne Elliman, amerikansk sangerinde.

Dødsfald

Januar

1. januar - Carl Koblauchs, populær cykelrytter, dør under et cykelløb i Australien (født 1923)
9. januar – Nikoline Nielsen, dansk brygger (født 1874)
10. januar - Sinclair Lewis, amerikansk forfatter og nobelprismodtager (født 1885)
22. januar – Harald Bohr, dansk matematiker og fodboldspiller (født 1887).
25. januar – C.F. Jarl, dansk ingeniør og erhvervsmand (født 1872).
27. januar – Carl Gustaf Mannerheim, finsk general, statsmand og præsident (født 1867).
30. januar – Ferdinand Porsche, østrigsk bilfabrikant (født 1875).

Februar

3. februar – August Horch, tysk bilfabrikant (født 1868).
8. februar - Fritz Thyssen, tysk stålkonge, der finansierede Hitler. Dør statsløs i Argentina (født 1873)
12. februar – Percy Howard Hansen, dansk soldat i engelsk tjeneste, som blev dekoreret med Viktoriakorset (født 1890).
19. februar – André Gide, fransk forfatter og nobelprismodtager (født 1869).
21. februar – Lilian Ellis, dansk skuespiller og danser (født 1907).

Marts

23. marts – Axel Malmstrøm, dansk teolog og biskop (født 1888).

April

1. april - Ebba Wilton, kammersangeinde (født 1896)
2. april – Charles Willumsen, dansk skuespiller (født 1866).
6. april – Marie Nielsen, dansk revolutionær (født 1875).
9. april – Vilhelm Bjerknes, norsk fysiker og meteorolog (født 1862).
14. april – Ernest Bevin, engelsk politiker, fagforeningsleder og udenrigsminister (født 1881).
23. april – Charles G. Dawes, amerikansk vicepræsident og nobelprismodtager (født 1865).
29. april – Ludwig Wittgenstein, østrigsk filosof (født 1889).

Maj

3. maj - Edgar Rubin, professor i psykologi
7. maj – Warner Baxter, amerikansk skuespiller (født 1889).
14. maj - K.H. Kofoed, dansk politiker og minister (født 1879).
22. maj – Axel Nielsen, dansk nationaløkonom og rektor (født 1880).
26. maj – Poul Nørlund, dansk historiker, arkæolog og professor (født 1888).

Juni

26. juni - Gerda Henning, dansk væver og tekstilkunstner (født 1891).

Juli

8. juli – Willy Gervin, dansk cykelrytter (født 1903).
9. juli – Jørgen Bentzon, dansk komponist (født 1897).
13. juli – Arnold Schönberg, østrigsk komponist og musikteoretiker (født 1874).
23. juli – Philippe Pétain, tidl. fransk marskal og leder af Vichy-regeringen (født 1856).
23. juli – Robert J. Flaherty, amerikansk dokumentarfilminstruktør (født 1884).
28. juli – Louis Bobé, kgl. dansk ordenshistoriograf (født 1867).

August

12. august - Ebbe Hamerik, komponist (født 1898)
13. august - Carl Immanuel Scharling, dansk teolog og biskop (født 1879).
14. august – William Randolph Hearst, amerikansk avisudgiver (født 1863).
18. august – Jacob Saxtorph-Mikkelsen, dansk komponist og sanger (født 1878).
22. august - Harald Blegvad, dr. phil (født 1886)

September

23. september – Erik Arup, dansk historiker og professor (født 1876).

Oktober

5. oktober - Egisto Tango, kapelmester Det. Kgl. Teater (født 1873)
16. oktober - Liaquat Ali Kahn, pakistansk regeringschef (født 1896)

25. oktober – Henning Ahrensborg, dansk skuespiller (født 1925)

November

6. november – Julius Hartmann, dansk fysiker (født 1881)
13. november - Nikolaj Medtner, russisk pianist og komponist (født 1880)

December

12. december - Louis Østrup, dansk generalkonsul og fodboldleder (født 1876)
24. december – Bodil Hauschildt, dansk fotograf (født 1861)
26. december - Johan Thomas Lundbye, dansk ingeniør og professor (født 1874)

Nobelprisen

Fysik – John Cockcroft og Ernest T. S. Walton
Kemi – Edwin McMillan og Glenn T. Seaborg
Medicin – Max Theiler, Sydafrika. Gul feber.
Litteratur – Pär Lagerkvist
Fred – Leon Jouhaux

Sport

12. februar - 15.000 tilskuere overværer det internationale skihopstævne på Holtekol. Bedste udlænding bliver nordmanden Verner Alfredsen. Bedste dansker; Poul Elnegaard
18. februar - I Oslo taber Danmark bokselandskampen 3-5 til Norge
6. maj - KB taber sensationelt 0-2 til Frem og må rykke ned i 2. division
13. juni - i Østerbro Svømmehal svømmer Greta Andersen årets hurtigste tid på 400 meter, på tiden 5.15,3
20. juli - den til dato ældste verdensmester i sværvægt, Jersey Joe Walcott vinder trofæet fra Ezzard Charles
2. september - tennislandskamp Danmark - Sverige, 4-1
16. september - foldboldlandskamp Norge - Danmark, 2-0
31. oktober - Greta Andersen svømmer Danmarks næstbedste tid på 400 meter crawl i tiden 5.06,5
Ryder Cup, golf – USA 9½-Storbritannien 2½

Bøger

Da Trifitterne kom – John Wyndham

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til 1951

Litteratur

Året fortalt i Billedet 1951 fra Illustrationsforlaget

Kategorier