Don Rosa

2012
Personlig information
Født 29. juni 1951 (72 år)
Louisville, Kentucky, USA Rediger på Wikidata
Nationalitet USA Amerikansk
Ægtefælle Ann Payne (fra 1980) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted University of Kentucky,
St. Xavier High School Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Manuskriptforfatter, forfatter, illustrator, tegneserieskaber Rediger på Wikidata
Fagområde Tegneserie Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Eisnerprisen for bedste forfatter/kunstner (1997),
Inkpot Award (2014),
Bill Finger Award (2013, 2013),
Eisnerprisen (1995) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Don Rosa laver en tegning til en fan i Helsinki, Finland
Portal Portal:Disney

Keno Don Hugo Rosa (ofte kaldet Don Rosa, født 29. juni 1951 i Louisville, Kentucky i USA) er en berømt tegner og forfatter af Anders And-tegneserier. Han betragtes af mange som en af de bedste andetegnere siden Carl Barks.

Don Rosas lidenskab for tegneserier stammer fra hans barndom, hvor han voksede op med dem. Han tegnede også selv små tegneserier – både med de kendte disneyfigurer og med andre, som han selv fandt på. Drømmen om en karriere som tegneserieskaber var dog i første omgang kun en drøm. Han blev bygningsingeniør fra University of Kentucky og overtog familiefirmaet.

I 1987 besluttede han sig for at forfølge sin gamle barndomsdrøm; han tog chancen og kontaktede den amerikanske udgiver af disneytegneserier for at høre, om de kunne bruge ham. Han fik chancen, og snart udkom den første serie fra hans hånd, Solens søn.

Et af Don Rosas mest kendte værker er Her er dit liv, Joakim. Han er også kendt for sit detaljerede stamtræ over andefamilien, et forsøg på at katalogisere de mange mere eller mindre flygtige figurer, som har besøgt Andeby igennem tiderne, og som er opfundet af forskellige tegnere/manusforfattere.

Mange af Don Rosas serier bygger videre på gamle serier af Barks, og i modsætning til andre nutidige andetegnere foregår alle hans serier i 1950'erne (med undtagelse af nogle historier om Joakim von Ands fortid). Det var nemlig netop i de år, at Barks regnedes for at være på højdepunktet af sin karriere. Det kan for eksempel ses på omgivelserne i Andeby og på biler, brugen af telegraf og andre ting. Hvis Joakim von And brugte computer eller mobiltelefon i en Rosa-historie, ville det være en anakronisme. I ganske få har han dog tegnet moderne ting, som i historien "Anden, som faldt ned fra himlen" og "Gyldne tider".

Den opmærksomme læser af Don Rosas tegneserier vil bemærke, at der i det første eller andet billede på første side i de fleste af Rosas serier er skjult et lille D.U.C.K., som står for: Dedicated to Unca Carl from Keno ("dedikeret til onk'l Carl fra Keno"). En lille hilsen fra Rosa til sit forbillede og inspirator Carl Barks. Et andet kendetegn er, at han ofte skjuler små Mickey Mouse-hoveder i sine tegninger.

Desværre er Don Rosas syn gennem de seneste år blevet dårligere. Det og den lave betaling han fik for sine historier, fik i 2008 Rosa til at indstille sin karriere som andetegner[1].

Udgivelser på dansk

Foruden at Don Rosas historier jævnligt dukker op i det danske Anders And-blad, kan hans historier også læses i kronologisk rækkefølge i Egmont Serieforlagets udgivelser i serien Hall of Fame. Udgivelserne i bogform på dansk omfatter:

Don Rosa-udgivelser i Anders And & Co.

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

Tillæg

Fodnoter

  1. ^ "Frank Stajano's Comics Podcast". Arkiveret fra originalen 19. april 2011. Hentet 4. januar 2009.

Eksterne henvisninger