4Fod
Genre Hiphop
Aktive år 1997

4Fod er en dansk hiphop-gruppe der har eksisteret siden 1997. Medlemmer er rapperne Brygs og Kami Kasper samt dj Simon Stoy.

I 1998 nåede 4Fod til finalen i Danmarksmesterskabet i rap. Gruppen kunne således for første gang høres på cd'en DM i dansk Rap 98 og senere på opsamlingen Tabu Recz, hvor de bl.a. samarbejder med Clemens, L:RON:HARALD, UfoYepha og Suspekt.

Musikvideoen Ryst dit røvhul er instrueret, filmet og klippet af René Johannsen, som bl.a. har lavet videoer for Suspekt, Strøm, Clemens, Malou og Dear. Videoen foregår hovedsageligt på Vesterbro i København. Nummeret findes på cd-ep'en Køb den, stjæl den, som gruppen mellem gæsteoptrædener og liveshows (herunder på Roskilde Festival i 2003 og 2004) arbejdede på. Ep'en indeholder fem numre og udgives og distribures af gruppen selv. Produktionerne på Køb den, stjæl den blev lavet JOT fra Kælderposen, og den tredobbelte Danmarksmester i mix, Dj Turkman Souljah, medvirker på to af numrene.

4Fod blev i 2004 nomineret til Dansk Hip Hop Pris (DHHP) i kategorierne "Årets undergrundsnavn" og "Årets single/EP".

4Fod arbejder på materiale til et helt album, som forventes at komme i foråret af 2006.

Diskografi

Eksterne henvisninger