![]() |
Denne artikel omhandler alle konger før Gorm den Gamle, sorteret efter kilde. For sagnkonger, der nævnes i Saxos Danmarkskrønike, se Saxos forhistoriske kongerække |
Denne artikel[fn 1] indeholder først en liste over danske sagnkonger, kategoriseret efter hvilken type sagn eller krønike, de optræder i; derefter en liste over forhistoriske danske konger, kategoriseret efter kilde. Sidst i begge afsnit optræder desuden en samlet kongerække med de omtalte sagn, krøniker og kilder som forlæg.[fn 2]
Historisk tid begynder med Knud den Store, men kongerækken slutter med Hardeknud, da det sidste delvis usikre dynastis (Jellingdynastiets) mandslinje uddøde med ham.
Begrebet "dansk" findes i latinsk litteratur (Procopius & Jordanes o. år 551 e.kr.) i formen dani (danerne), en stamme der boede i Scandza . Dani er måske et latiniseret toponym fra "fladland" (lignende tysk Tenne "tærskegulv", engelsk den "hule", Sanskrit dhánuṣ- "ørken"). [1] Det er omstridt, hvorvidt det er et oprindeligt folk fra et område, der omfatter (dele af) det nuværende Danmark eller om der er tale om indvandrere. Indvandringen kan muligvis være sket i forbindelse med Attilas hærgen i folkevandringstiden, hvor stammer på op mod 20.000 medlemmer flygtede for hunnernes angreb.[2]. Der kan også sættes tvivl om, hvor stort et område, disse tidlige "konger" har rådet over. Men deres udstyr i form af fx sværd, ringe, hjelme og brynjer kan genfindes i arkæologiske fund fra 500- og 600-tallet.[3]
De danske sagnkonger omtales i sagn, kvad og krøniker fra yngre jernalder, vikingetid og tidlig middelalder (visse konger omtales også i forskellige folkesagn, der kan være vanskelige at tidsfæste), men ingen tidlige kilder som runesten kan bekræfte deres eksistens (andet end for et mindre antal konger fra det 10. århundrede).
Det er muligt, at flere af dem har levet, men at deres placering i tid og rækkefølge kan være fejlagtig som følge af manglende hukommelse eller fantasi hos de krønikeskrivere, der nedskrev beretningerne langt senere. Det er også muligt, ja vel nærmest sandsynligt, at der for adskillige af de nævnte kongers vedkommende er tale om regionale (små)konger snarere end konger over hele Danmark.
![]() | Spekulativt afsnit Bemærk at dette afsnit er præget af spekulationer og bør omskrives så fakta er understøttet af verificerbare kilder. |
![]() | Spekulativt afsnit Bemærk at dette afsnit er præget af spekulationer og bør omskrives så fakta er understøttet af verificerbare kilder. |
Liste fra Beovulfkvadet (på dansk ofte kaldet 'Bjovulfkvadet' eller 'Sangen om Bjovulf') med ændringer efter de nordiske sagn, da Beovulf-kvadet bruger nordisk stof.
Kvadet "Kampen i Finsborg" omhandler begivenheder, der bliver omtalt i Beovulfkvadet, vers 1069-1159. Tekststykket ses derfor også inkluderet i oversættelser af Beovulfkvadet. Der nævnes kun en enkelt konge i kvadet.
![]() | Spekulativt afsnit Bemærk at dette afsnit er præget af spekulationer og bør omskrives så fakta er understøttet af verificerbare kilder. |
Liste fra nordiske kilder:
Roskildekrøniken eller latin: Chronicon Roskildense er den tidligste og på mange punkter pålideligste af middelalderens krøniker. Den tager dog flere steder fejl, forveksler oplysninger, eller bygger nogle af sine oplysninger på tildels usikkert sagnstof (hvilket dog ikke er et særkende for Roskildekrøniken alene).
Krønikens oplysninger følger den kristne tid, og starter da den første danske konge, Harald blev døbt i 826.
Lejrekrøniken eller Chronicon Lethrense nævner en lang række af danske konger tilbage fra sagnkongen Dan, der regerede på Kong Davids tid.
Krøniken er historisk set meget upålidelig, da den bygger på mundtligt overleverede sagn.
Konger af "Videslev", dvs. Sjælland, Møn, Falster og Lolland
Danmarkskrøniken Brevis Historia Regum Dacie af Sven Aggesen omhandler danske konger fra Skjold til Knud 6. Krøniken er dog (som andre middelalderkrøniker) meget upålidelig, da den har sin information fra sagn og ikke fra skriftlige, samtidige kilder.
Sven Aggesen nævner ikke meget om kongernes bedrifter i krønikens første kapitel (som en af de eneste krønikeskrivere), men remser blot deres navne op.
Hans krønike er den eneste danske krønike, der nævner Skjold som Danmarks første konge.
Herefter kommer der en del manglende konger, Sven Aggesen henviser her til sin kollega Saxos forhistoriske kongerække.
Fortsættes op til kapitel 10, der omhandler Knud 6.
Sögubrot eller Sǫgubrot af nokkrum fornkonungum í dana ok svíaveldi er et oldislandsk sagafragment, der menes at være en overleveret rest af den oprindelige skjoldungesaga. Fragmentet begynder midt i en diskussion mellem skånekongen Ivar Vidfadme og hans datter Aud.
Snorre Sturlesøns Norske Kongers Chronica Udsat paa Dansk aff H. Peder Claussøn; Prentet i Kjøbenhafn, MDCXXXII (1633) er en af de tidligste trykte udgaver af Snorres berømte værk om de norske konger. Den er vist blevet til på grundlag af et (nu tabtt?) manuskript, end de, der er benyttet ved de senere Snorre-udgivelser. Den indeholder også et antal sider om danske forhold.
Ved gennemlæsning af krøniken får man ganske mange oplysninger om danske konger, og man kan på den baggrund dels opregne et antal mere eller mindre legendeprægede konger over Danmark eller over enkelte danske landsdele. Dels kan man opstille to kongerækker fra Ivar Vidfadme, nemlig én for konger af Danmark og én for en slægt af skatkonger i Jylland.
Det bør bemærkes, at kongebegrebet både i oldtiden og i krønikens gengivelse heraf er meget varieret, fra små næsse- eller underkonger, over konger over større landområder, der dog stadig er mindre end dé nordiske lande, vi kender fra middelalderen og frem til skatkonger, lydkonger, vasalkonger, søkonger, sam- og medkonger, konger over 'egentlige' lande (som vi kender dem (Danmark/Sverige/Norge), men som sagaerne ofte forsøger at gøre til norm selv århundreder, før disse lande vel egentlig blev samlede) og endelig overkonger regerende over flere riger i eller et større område af Norden på samme tid.
For at forklare arveforholdene og styrelsesforholdene i Danmark efter Sigurd Rings død og Regnar Lodbrog og hans sønners tilsyneladende hyppige fravær fra rigernes styrelse føler krøniken sig kaldet til at meddele følgende (s. 114): Disse efter skrefne Konger raade ofuer Danmarck, efter Kong Sigurd Rings død, en part den stund Regner Lodbrog var udi Norrig til Opfostring, oc siden udi Krig udenLands i sine unge Aar, fordi hand kom icke saa ung til Danmarcks Rige. En part vaare oc Kong Regner Logbrogs oc hans Sønners Skatkonninger oc Underkonninger, oc regierede Landet, somme Jutland oc somme Siæland oc Skaane, i deris fraværelse, naar de førde Krig vide om Verden udenLands, huilcket de hafde større vilie til, end at være hjemme i deris egne Riger, Danmarck eller Suerrig, indtil Kong Erick Sigurd Orm i Øjes Søn tog ved alt Riget efter K. Ericks oc Guttorms død.".
Generelt virker opremsningen af konger, deres navne, slægtskab, kronologi, og hvilke område de faktisk regerede, temmelig tilfældig. Navnlig at navnene på de omtalte konger varierer så mange gange i løbet af fortællingen, giver visse udfordringer i forsøget på at fremstille en "samlet" kongerække ud fra krønikens oplysninger.
Konger af Danmark eller enkelte danske landsdele, der optræder i Norske Kongers Chronica frem til Svend Tveskæg:
Herefter begynder vi at tale om en egentlig dansk kongerække
Der skrives endvidere om Iwer: Aff hannem ere komne Danske og Suenske Konger, som siden hafue raad for de Riger, huer for sig.
Fortællingen "springer" nu tilbage, og fortæller hvordan Regner Lodbrog fordelte rigerne mellem sine sønner. Bjørn Jærnside "tog Upsala Rige oc Suerrige, oc begge Gotland (kalledis nu Gylland) met alle de Lande, som der laage til". Huidsercker "fick Venden met de Lande der ligger hos". Ifuer hin Beinløse "Konge ofuer den part i Engeland, som hans Forfædre hafde aat".
De første sikre omtaler af danske konger (i frankiske rigsannaler eller årbøger) kendes fra begyndelsen af det 8. århundrede, men selv for hele den ældre vikingetid er der megen uklarhed over landets styringsforhold. Nyere arkæologiske udgravninger som i Lejre har vist, at der her har været et magtsæde, hvilket styrker den overlevering, som kendes fra Lejrekrøniken.
Der er ikke nogen jævn overgang fra sagnkongerne til de historiske konger, da kilderne er af meget forskellig kvalitet. De skriftlige kilder er af god kvalitet fra 777 til 864 forfattet af lærde; omvendt mangler de skriftlige kilder helt fra år 891 til 936, hvor blandt andre Helge, Olaf, Gnupa, Sigtryg og Hardegon regerede. Der er også usikkerhed om de første år af Knud den Stores regeringsperiode. Meget tyder på, at det danske rige er blevet midlertidigt opløst af indbyrdes stridigheder, og først blev genoprettet til ét rige af Harald Blåtand i 960'erne, (dog er gensamlingen af Danmark sandsynligvis allerede påbegyndt under hans fader Gorm den Gamle). Teorien støttes af Jellingstenene, hvor Harald skriver, at han "vandt sig al Danmark". Danmark skulle så forklares som landene øst for Storebælt (som det bliver beskrevet i en rejsebeskrivelse af Wulfstan i 890).[7]
Rækken af forhistoriske konger (som de fremtræder ud fra de forskellige mere eller mindre samtidige europæiske kilder) forvirres af, at Danmark/Danernes rige bestod af et stort og flere mindre kongeriger; særligt i de områder der nu er Norge og Sverige, men det er også forvirrende, at danske konger også regerede i (dele af eller nogle gange hele) England.
Det bør også bemærkes, at titlen "konge" i vikingetiden ikke satte andre krav, end at man skulle være hersker over flere personer. Dermed har enhver høvding kunnet kalde sig "medkonge", "underkonge", "skatkonge" osv. Det nævnes også i nogle middelalderkrøniker, at enhver med et vist antal skibe under sig kunne kalde sig "(sø)konge".
I de frankiske årbøger, som det meste af denne kongerække bygger på, optræder der konger, der i hvert fald har regeret ned til Hedeby. Der er dog også beretninger, der tyder på, at de har regeret Fyn, Skåne, og den norske Vestfold, og udbygningen af Dannevirke i det 8. århundrede kan tyde på, at kongemagten har været stærkere end tidligere.
I slutningen af 9. århundrede bliver kilderne dog tavse i en periode på op til ca. 100 år, og det er ikke til at vide, om riget har været midlertidigt opløst i mindre enheder, og er blevet genopbygget, eller om den danske kongemagt er blevet svagere. Mange historikere tror på forklaringen om, at det tidligere mægtige rige er blevet svækket af indbyrdes stridigheder, og riget først blev genoprettet under Harald Blåtand (eller måske tildels under hans far Gorm den Gamle).
I Gregor af Tours' frankerkrønike, nævnes der i bog III, afsnit 3, en dansk konge ved navn Chlochilaicus. Om denne Chlochillaicus nævnes der intet andet, end at han dør på vej hjem fra sit plyndringstogt mod frankerriget. Dette skete i frankerkongen Theodorik 1.s tid.
![]() |
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: |
De frankiske rigsannaler (Annales Regni Francorum) er af meget vigtig kildemæssig værdi, da de er blevet skrevet samtidig med begivenhederne. Annalerne er ganske vist langt fra upartiske, men de giver alligevel et fornuftigt billede af de danske konger i tiden 777-873.
I Den Angelsaksiske Krønike nævnes der også et antal danske konger. Særligt er det dog værd at bemærke en enkelt konge, som ikke nævnes i andre kilder.
Oplysningerne i stamtræet er hentet fra stamtavlen i Gyldendals værk "Danmarkshistorien" og præsenteres her som "800-tallets danske konger og deres slægtninge, således som de samtidige frankiske rigsannaler kender dem" - dog skal man naturligvis være opmærksom på, at der er tale om en konkret fortolkning af de forskellige frankiske kilder, og at de selv samme kilder også kan læses og fortolkes på anden vis, så stamtavlerne derved ville få et delvis anderledes udseende. Endvidere kunne stamtavlen også få et endog meget anderledes udseende, hvis ikke-frankiske kilder (så som de nordiske) var inkluderet i udformningen af stamtavlen. F.eks. er det latinske ord "nepos" tolket ordret som "nevø", selvom det i den tids kilder flere gange også optræder i betydningen "barnebarn" eller blot i betydningen "slægtning" (efterkommer).[fn 11]
I stamtræet ses det tydeligt, at der var to stridende familier, hvor Haralds del fik støtte af frankerne, mens Godfreds del førte krig mod frankerne. Det er dog meget sandsynligt at de to stridende familier tilhører ét og samme dynasti, da navnene "Godfred" og "Hemming" forekommer i begge familier.[20]. Det faktum, at én af Hemmings brødre hed "Angantyr" muliggør også, at kongerne i 800-tallet nedstammer fra den Angantyr, der nævnes i starten af 700-tallet i Willlibrords levned
Af stamtræet fremgår det tydeligt, at der ikke var nogen fast tronfølge på dette tidspunkt, men at tronen muligvis blot gik til den ældste levende slægtning.[20]
En stiplet linje angiver usikkert slægtskab.[21]
Sigfred †efter 798 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Godfred †810 | Bror/søster (eller flere søskende) | Harald | Halfdan †efter 807 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Horik 1. †854 | Ældste Godfredsøn †814 | 3 Godfredsønner | Reginold †808 | Hemming †812 | Hankwin | Angantyr | Sigfred †812 | Anulo †812 | Harald Klak †852? | Reginfred †814 | Hemming †837 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Horik 2. †mellem 864-73 | Guthorm †854 | 3 Nevøer | Godfred † efter 855 | Harald †ca. 845 | Rorik †mellem 873-80 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Sigfred †891? | Halvdan | Godfred †885?, 891? | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Runesten er en af de vigtigste kilder til Danmarks fortid, da de beretter om personer, der med sikkerhed har levet.
På runesten i Danmark eller gamle danske landsdele er der dog kun få, der er benævnt som "konge" (norrønt: kunugr) eller som "drot" (norrønt: dróttinn). Alle sten er fra det 10. århundrede (eller senest begyndelsen af det 11. århundrede). Selvom runestenene sjældent er gode til historisk forskning, er disse sten, der tilsammen nævner navnene på seks konger, alligevel vigtige, da de bekræfter sagn og krøniker (f.eks. Adam af Bremens fortællinger om "Chnob" og "Sigerich", der nævnes på de 2 Sigtrygsten som "Gnupa" eller "Knupa" og "Sigtryg").
Navnene eller tilnavnene i parentes er tilføjet for at understrege, hvilken konge personen på stenen er identisk med.
Danske dronninger (eller hustruer til danske konger) fra det 10. århundrede er også nævnt på en del runesten, således:
En enkelt yderligere 'drōttning' er nævnt på Ravnkilde-stenen 1, der er dateret til mellem ca. 900 og 1020. Navnet er Ásbóð eller Ásmóð. Det bemærkes dog at ordet 'dronning' dengang også kunne betyde 'frue', hvorfor der ikke nødvendigvis er tale om en dronning af Danmark. Vores kendskab til kongernes ægtefæller fra den pågældende periode er dog tilstrækkeligt spinkelt til, at der sagtens kunne være en af kongerne, der havde haft en ægtefælle ved dette navn.
Krøniken Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum (normal forkortet Gesta Hammaburgensis) af Adam af Bremen er den pålidelige krønike, der spænder over længst tid og den eneste pålidelige krønike, der har en liste over konger i årene 873-936.
Adam af Bremens optegnelser om kongerne i det 9. århundrede er meget pålidelige, da han har de samtidige frankiske annaler som kilde, så når beskrivelsen ikke er særlig udførlig i det første afsnit, henvises der ellers til afsnittet "Frankiske kilder" tidligere i artiklen
Adam er, som nævnt, den eneste pålidelige krønikeskriver, der har en kongerække over de såkaldte "mørke år" (873-936). Men begivenhederne skete stadig over 100 år før Adams egen tid, og derfor er den mellemste del af krøniken om danskerne ikke altid pålidelig. Selvom han nævner Svend Estridsen som kilde, har Svend nok ikke vidst så meget om andre dynastier end sit eget, og derfor er oplysningerne om "de mørke år" under Olafs dynasti meget sparsomme, men det formodes at navnene på kongerne er sande, da Adam beskrev Svend Estridsen som en "lærd mand". Til støtte for Adam af Bremen og Svend Estridsens fortællinger, skal det nævnes at nogle af Adams konger ved navn "Chnob" og "Sigerich" nævnes på en runesten som "Gnupa" og "Sigtryg", og dermed er det sandsynligt, at Chnobs/Gnupas far, der af Adam bliver kaldt Olaf også har levet, og dette gør også kong Helges eksistens sandsynlig. Desværre nævner Adam af Bremen aldrig nogen årstal om disse konger, og derfor må man finde ud af det ud fra eksisterende oplysninger.
Den præcise udstrækning af de riger eller rigsdele som kongerne Olaf, Gnupa, Sigtryg, Hardegon og/eller Hardeknud og Gorm regerede over, er også meget omdiskuteret, men det er da muligt, at de fleste af dem måske kun var konger over Jylland, og at Harald Blåtand var den, der genoprettede det midlertidigt opløste rige i løbet af sin regeringsperiode.[7]
Det skal bemærkes, at Adams krønike først og fremmest omhandler ærkebiskopperne af Hamborg og Bremen, og det derfor er dem, krøniken er sat i system efter. Når der f.eks. på listen står "efter 865 – før 888", vil det sige, at kongen levede under bispen, der sad på dette tidspunkt, og at det præcise årstal ikke fremgår i krøniken.
Når der under mange af kongerne står "nævnt", betyder det nævnt som konge. Harald Blåtand blev f.eks. allerede nævnt i 936 ved ærkebispens Unnis besøg hos Gorm den Gamle, men bliver først nævnt som konge i 948.
Krønikens kongerække fortsætter i historisk tid med tredje bog frem til 1072.
I dette afsnit er der kun medtaget oplysninger fra Gesta Hammaburgensis, andre pålidelige oplysninger fra historisk tid er ikke medtaget.
I første bog er Adam af Bremens oprindelige latinske navne på personerne[22] tilføjet i parentes.
![]() |
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: |
Denne liste er et sammendrag af oplysninger fra frankiske årbøger, runesten og Adam af Bremen mv. fra perioden fra år ca. 700 og frem (de dynastiske sammenhænge frem til ca. 900 er ikke altid helt klare).
Blandede eller uklare dynastiske forhold[redigér | rediger kildetekst] | |
700-tallet[fn 9] | Ongendus (måske Ongentheow eller Angantyr) |
Før 812 (-754-)[fn 12] | Harald (måske samtidig med eller identisk med ovenstående) |
Før 777 – efter 798/før 804 | Sigfred |
Før 804 – 810 | Godfred |
810 – 812 | Hemming |
812 | Sigfred og Ring (Anulo), tronprætendenter |
812 – 813 | Reginfred & Harald Klak |
819 – 823 | Harald Klak (2. gang) |
826 – 827 | Harald Klak (3. gang) |
813 – 814 | Godfreds ældste søn |
813 – 819 | 2 af Godfreds sønner |
813 – 827 | 1 af Godfreds sønner |
813 – 854 | Horik 1. (fra ca. 850 sammen med 2 af Horiks nevøer) |
854 – efter 864 | Horik 2. |
? – 871 | Bagsecg |
Før 873 – før 891 | Halvdan |
Før 873 – måske 891 | Sigfred |
Eft. 873 – 891 | Godfred[fn 10] |
891 – før 909 | Helge |
Olaf-dynastiet[redigér | rediger kildetekst] | |
Eft. 891 – før 909 | Olaf |
Eft. 891 – før 916 | Gurd |
Eft. 891 – før 936 | Gnupa |
Eft. 909 – før 936[fn 13] | Sigtryg |
Jellingdynastiet[redigér | rediger kildetekst] | |
Senest 916 – før 936 | Hardeknud (Knud 1.), muligvis kun konge af Jylland |
Før 936 – 958/964[fn 14] | Gorm den Gamle |
947 – 962 | Knud Danaást, konge af Danmark sammen med Gorm den Gamle. |
958/962 (eller måske lidt senere) – 985 | Harald Blåtand, den første konge af "hele Danmark"[fn 15] |
985 – 986 | Toke Gormsen, konge af Danmark - tillige konge af Skåne 971-84 & 985-986. |
986 – 1014 | Svend Tveskæg, konge af Danmark - tillige konge af England 1013-14. |
1014 – 1018[fn 16] | Harald "2." |
1019 – 1035 | Knud den Store |
1035 – 1042 | Hardeknud |
Fortsættes i historisk tid med Kongerækken
På den engelsksprogede Wikipedia findes der et par samlekatogorier, der i en vis udstrækning indeholder artikler, der går ud over, hvad det er muligt at finde på den dansksprogede udgave af Wikipedia. Det drejer sig primært om:
Litteratur, der behandler et så bredt og tildels usikkert område som danske konger og kongeslægter før Harald Blåtand, har en tendens til at være af meget forskellig karakter. En syntese er ikke mulig, og det må derfor være op til den enkelte nysgerrige og videbegærlige at sætte sig ind i de enkelte værker.
Se også: