| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Ridder af Elefantordenen 1972 |
Hans Majestæt Kong Frederik 10. af Danmark, greve af Monpezat R.E. SKmd (Frederik André Henrik Christian; født 26. maj 1968), er siden 14. januar 2024 konge af Danmark.
Frederik er den ældste søn af dronning Margrethe 2. og prins Henrik.[2] Han blev konge da Margrethe 2. abdicerede efter 52 år på tronen.[3][4][5]
Han er uddannet i statskundskab og har haft en lang karriere i Forsvaret i alle tre værn. Han har bl.a. været i eliteenheden Frømandskorpset. Han var generalmajor i Hæren og Flyvevåbnet samt kontreadmiral i Søværnet fra 2015 til 2024.
Han blev gift med Mary Donaldson i 2004, og parret har siden fået fire børn.
Han har desuden interesse for og deltaget i flere sportsgrene. Han har løbet marathon og deltaget i Vasaloppet, samt i flere sejlsportskonkurrencer på højt niveau. I anledning af hans 50-års fødselsdag blev løbet Royal Run arrangeret i landets fem største byer.
Endvidere er Frederik engageret i og interesserer sig for moderne kunst og postmoderne kunst.[6]
Kong Frederik er desuden (pr. 1.1 2011) nr. 322 i den britiske tronfølge.[7]
Kong Frederik blev født den 26. maj 1968 på Rigshospitalet i København som det første barn af den daværende prinsesse Margrethe, ældste datter af kong Frederik 9. og dronning Ingrid og tronarving til den danske trone, og Prins Henrik.[8] Da han blev født, var hans morfar konge af Danmark, mens hans oldefar var konge af Sverige.
Han blev døbt den 24. juni 1968 i Holmens Kirke i København med navnene Frederik André Henrik Christian.[9] Han blev opkaldt efter sin morfar, kong Frederik 9., og fortsatte dermed den danske tradition for, at tronarvingen bliver navngivet enten Frederik eller Christian. Han fik sine øvrige navne efter sin farfar, André de Laborde de Monpezat; sin far, Prins Henrik; og sin oldefar, kong Christian 10.. Frederiks faddere var hans farbror Grev Etienne de Laborde de Monpezat, hans moster dronning Anne-Marie af Grækenland, Prins Georg af Danmark, Baron Christian de Watteville-Berckheim, Storhertuginde Joséphine-Charlotte af Luxembourg og Birgitta Juel Hillingsø.
Frederiks eneste bror, Prins Joachim, blev født et år efter Frederik i 1969. Frederik 9. døde den 14. januar 1972, og Frederiks mor besteg tronen som dronning Margrethe 2., mens Frederik selv blev kronprins. 52 år senere overtog han tronen, da Margrethe 2. abdicerede.[10]
Kongen gik i folkeskole på Krebs' Skole fra 1974-81, heraf som privatelev på Amalienborg Slot 1974-76, og igen på Krebs' Skole fra 3. klasse. I årene 1982-83 var han kostskoleelev på École des Roches i Normandiet i Frankrig og blev student fra Øregård Gymnasium i 1986.[11] I 1989 begyndte han statskundskab ved Aarhus Universitet, herunder ét år på Harvard Universitet (1992-93) under navnet Frederik Henriksen.[12] Herefter arbejdede han tre måneder på den danske FN-mission i New York. I 1995 afsluttede han studiet i statskundskab med et resultat over gennemsnittet. Hans afsluttende opgave var en analyse af de baltiske staters udenrigspolitik, lande som han har besøgt flere gange gennem studierne.[13]
Fra oktober 1998 til oktober 1999 var Frederik udstationeret som 1. ambassadesekretær ved den danske ambassade i Paris.[14]
Den daværende kronprins ytrede i starten af 2007 ønske om at blive medlem af den Den internationale Olympiske Komité. Det medførte en debat, om det var muligt for kronprinsen at fungere i en politisk komité. I 2009 modtog han undervisning i formidling for at øge sine chancer i IOC.[15] I oktober 2009 blev han valgt som medlem af Komitéen for en periode på 8 år med 77 stemmer for og 7 imod.[16] I 2017 blev han genvalgt for en 8-årig periode.[11]
Kongeparret har virket som mæcener ved bestilling af vægmalerier i deres nye palæ på Amalienborg. Bl.a. har maleren Jesper Christiansen skabt malerier til palæets vægge.
Kongen har gjort tjeneste i både Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet, og han er officer af alle værn. Ved officielle lejligheder optræder kongen ofte i Søværnets officersuniform. Det er bemærkelsesværdigt, at kongen har gjort tjeneste ved den maritime eliteenhed Frømandskorpset (1995-96). Det var her, han fik sit kælenavn Pingo, angiveligt fordi der gik hul på hans frømandsdragt, og den blev fyldt med vand, så han lignede en pingvin, da han gik på kajen.[17]
Da han deltog i Ekspedition Sirius 2000, en kommerciel ekspedition med hundeslæde i Nordøstgrønlands nationalpark, opstod en misforståelse om, at han gjorde tjeneste ved Sirius-patruljen.[18] Ekspeditionen blev gennemført for at markere 50-års jubilæet af Sirius-patruljen, og blev dokumenteret af et kamerahold, der var med på turen.[19][20][21]
Den 8. april 2015 blev han udnævnt til kontreadmiral i Søværnet og samtidigt til generalmajor i Hæren og Flyvevåbnet.[22] Ved sin tronbestigelse i 2024 blev han admiral (samt general i hær og flyvevåben).
År | Grad/Stilling | Enhed |
---|---|---|
1986 | Rekrut | Den Kongelige Livgarde |
1987 | Sergent | Sergentskolen i Sønderborg |
1988 | Løjtnant af reserven | |
1988 | Delingsfører | Gardehusarregimentet |
1989 | Premierløjtnant af reserven | Hæren |
1995 | Frømandskorpset | |
1995 | Premierløjtnant af reserven | Søværnet |
1997 | Kaptajnløjtnant af reserven | Søværnet |
Kaptajn af reserven | Hæren | |
2001? | Kaptajn af reserven | Flyvevåbnet |
2001-2002 | Videreuddannelsestrin II for Ledere | Forsvarsakademiet |
2002 | Major af reserven | Hæren og Flyvevåbnet |
Orlogskaptajn | Søværnet | |
2002-2003 | Sagsbehandler | Forsvarskommandoen |
2003- | Lærer ved Forsvarsakademiet | Institut for Strategi |
2004 | Oberstløjtnant | Hæren og Flyvevåbnet |
Kommandørkaptajn | Søværnet | |
2010 | Oberst | Hæren og Flyvevåbnet |
Kommandør | Søværnet | |
2015 | Generalmajor[23]. | Hæren og Flyvevåbnet |
Kontreadmiral[23] | Søværnet | |
2024 | General | Hæren og Flyvevåbnet |
Admiral | Søværnet |
I dronning Margrethes nytårstale den 31. december 2023 meddelte hun, at hun ville abdicere som Danmarks regent og statsoverhoved pr. den 14. januar 2024, præcis 52 år efter, at hun overtog tronen fra sin far, kong Frederik 9..[24]
I et statsråd d. 14. januar 2024 underskrev dronning Margrethe 2. sin abdikation kort tid efter kl. 14, hvorved tronen overgik til kong Frederik 10., der underskrev et åbent brev om sin bestigelse af tronen, hvori han lovede at virke for retfærd, fremgang og velfærd for det danske folk.[25]
Den nye konge blev udråbt af statsminister Mette Frederiksen kl. 15. samme dag fra Christiansborgs balkon. Hans valgsprog er "Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark", det første motto, der ikke nævner Gud, siden Frederik VII, der blev kronet i 1848.[1]
Nr. | Måned og år | Indgående | Udgående |
---|---|---|---|
1 | 6.-7. maj 2024 | Sverige D.M. Kong Carl XVI Gustaf og Dronning Silvia | |
2 | 14.-15. maj 2024 | Norge D.M. Kong Harald V og Dronning Sonja |
Den daværende kronprins fik sin første kæreste, Mie Egmont, da han gik i gymnasiet i 1986.[11][26]
I 1988 blev han kæreste med Birgitte Vollerslev, men forholdet sluttede igen samme år.[12][27]
Han havde et kort forhold til tv-værten Nina Klinker Stephensen i 1990, som han mødte på Aarhus Universitet.[12][28]
Han var kærester med Malou Aamund fra 1990. Nytårsaften mellem 1991 og 1992 blev parret stoppet i kronprinsens bil på vej hjem fra fest på Jazzhouse, og Aamund fik en bøde på 4000 kr. for at køre bil i spirituspåvirket tilstand og for ikke at have kørekort.[11] Forholdet stoppede kort efter i 1992.[12][29]
Fra omkring 1994 var han kæreste med modellen Katja Storkholm.[30] Forholdet sluttede i 1996.[29][12]
Som kronprins havde Frederik et forhold med Maria Montell fra omkring 1996. Hun flyttede sammen med ham på Amalienborg i 1998, men samme år stoppede forholdet.[12][31]
I 1999 blev han kæreste med Bettina Ødum. I sommeren 2000 blev hun fotograferet topløs på en båd ved Saint Tropez i Middelhavet, der blev bragt som forside på Se og Hør. Dette diskvalificerede hende ifølge flere til at blive landets fremtidige dronning. Forholdet stoppede officielt i marts 2001.[32][33]
Kronprins Frederik mødte Mary Donaldson i Australien i år 2000 under OL i Sydney.[34] Parret blev kærester i 2001.[12] De blev forlovet i 2003.[35]
Kronpris Frederik blev den 14. maj 2004 gift med Mary Elizabeth Donaldson (født 5. februar 1972 i Tasmanien, Australien). Vielsen fandt sted i Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke, og bryllupsfesten blev holdt på Fredensborg Slot.[36][37]
Kong Frederik har sideløbende med sit kongelige hverv gjort sig bemærket som en talentfuld kapsejler primært i bådklasserne Drage og Farr 40. Begge kongens både bærer navnet Nanoq. Han har flere gange deltaget i DM i dragesejlads.[38] Ved DM i 2011 var han nummer to under konkurrencen,[39] men endte som nummer fire.[40] Ved Europamesterskaberne i 2003 opnåede Frederik en fjerdeplads.[41] Han har også deltaget i flere VM i dragesejlads.[42][43]
Hans første løb foregik i 1988, hvor han deltog i Eremitageløbet i Dyrehaven[44] under navnet K.P. Frederik.[45]
Han deltog i Copenhagen Marathon første gang i 1992. Han blev tilmeldt om aftenen inden løbet, så meget få vidste, at han deltog. Under træningen havde han kun deltaget i ét officielt, som var et 10-kilometers stafetløb i Marselisborgskovene i Aarhus.[46] Han gennemførte marathonløbet i tiden 3 timer og 22 minutter.[47]
Kong Frederik har løbet seks maratonløb med 3:06:49 som bedste tid, som han opnåede ved Copenhagen Marathon i 1994.[44] Senere samme år deltog han i New York City Marathon.[48]
I anledning af hans 50-års fødselsdag blev der arrangeret et åbent motionsløb den 21. maj 2018 i landets fem største byer kaldet Royal Run. Frederik løb en engelsk mil (1,609 km) i fire af byerne og 5 km i København. Mere end 70.000 personer deltog,[49] hvilket gjorde det til det største løb i Danmark målt på antallet af tilmeldte.[50]
Han gennemførte det 90 km lange langrendløb Vasaloppet 2012 på 6:36:32 svarende til en placering som nummer 5532,[51] og i 2013 blev han placeret som nummer 4137 med bruttotiden 6:37:19.[52]
I 2010 deltog han i et mountainbikeløb på 103 km i Grib Skov. Han måtte dog udgå efter omkring 70 km efter at være blevet påkørt af en anden løbsdeltager og fik punktering.[53]
I 2013 gennemførte han det franske én-dags cykelløb La Marmotte (174,4 km cykling over 5.180 højdemeter) i tiden 08:35:51.[54]
I 2013 gennemførte han Ironman Copenhagen i tiden 10:45:32,[55] og han blev derved den første kongelige i verden, som har gennemført en ironman.[11] Han sluttede som nr. 650 ud af de 2600 deltagere.[56]
Flere bøger er skrevet om kongen: Per Eilstrups Kronprins Frederik: Arving til verdens ældste monarki og Karin Palshøj og Gitte Redders Frederik (2008), hvor den daværende kronprins fortalte om sit privatliv.[57]
Satirisk behandling er ikke så udbredt som om dronningen. I dagbladet Politikens stribe At tænke sig optrådte daværende kronprins Frederik som "Hans Højhastighed Kromprins Fredehik".[58]
I 2009 kommenterede Kunstnerduoen Surrend satirisk kronprins Frederiks IOC-kandidatur med en provokerende plakat.[59]
Kong Frederik er også blevet anvendt som model for hovedpersonen i Niels-Ole Rasmussen samfundssatiriske fremtidsroman Kongen af Ragnarok. Inspireret af Johannes V. Jensens Bræen skildrer Rasmussens bog en lederskikkelse der er "gudsløs, begavet og sporty overlever – en helt uden aber dabei".[60]
Nørrebro Teater kombinerede i 2014 standup og teatrets fortælleform i den satiriske komedie Kronprinsen og Danmark, hvor Mick Øgendahl spillede kronprinsen.[61][62]
Manuskriptet til en biografisk film, der vil skildre kronprinsens liv i 1990'erne og begyndelsen af 2000'erne, er under udarbejdelse,[hvornår?] og biograffilmen er planlagt til at have Christian Tafdrup som instruktør.[63] I 2014 var to tv-serier om kronprinsen og kongefamilien også på bordet, den ene med Jesper Waldvogel Rasmussen som manuskriptforfatter og med titlen Kongen af Danmark.[64]
Den 17. januar 2024 - blot 3 dage efter tronskiftet - udkom bogen Kongeord, hvor kong Frederik deler sine tanker om blandt andet Gud, rigsfællesskabet, klimaet og janteloven.[65]
I 1988 kørte den dengang 20-årige kronprins Frederik galt i en Peugeot 205 ved Cahors i Frankrig sammen med sin lillebror og næste i tronfølgen, Joachim, samt to venner under en ferie. Frederik brækkede kravebenet og fik en flænge i hovedet. Bilen, der var rullet flere gange rundt og landet på taget, var totaltskadet.[66][67]
Episoden efter nytårsfesten 1991/1992, hvor kronprinsens daværende kæreste Malou Aamund var blevet stoppet i spirituspåvirket tilstand, fik også adskillige medier til at kritisere prinsen og Aamund.[11][67]
Under Stormen Egon d. 10. januar 2015, hvor alle større broer var lukket, krydsede daværende kronprins Frederik Storebæltsbroen to gange i sin bil, sammen med en følgebil med livvagter, for at komme til Jyske Bank Boxen i Herning, hvor han skulle deltage i en prisuddeling for sportsfolk.[68] Det blev kaldt "livsfarligt" af Sund & Bælts direktør Leo Larsen.[69] Både kronprinsen og PET beklagede efterfølgende episoden,[70] men historien blev alligevel bragt i flere internationale medier.[71] Livvagten blev i første omgang sigtet for overtrædelse af færdselsloven, men sagen blev droppet igen.[11][72]
I 2016 modtog kronprinsen kritik for at være politisk, da han som medlem af Den Internationale Olympiske Komité ikke stemte for at udelukke Rusland for deltagelse ved OL grundet et omfattende og statsstøttet dopingprogram, hvilket var direkte imod den daværende regerings ønske.[67][73][74] Forud for afstemningen havde Kulturministeriet ikke kunnet få kontakt til kronprinsen for at drøfte det.[75]
I november 2023 bragte det spanske medie Lecturas billeder af den daværende kronprins sammen med den tidligere mexicanske model Genoveva Casanova i Madrid. Ifølge mediet skulle han også have sovet hos hende.[76] Episoden blev ikke kommenteret af kongehuset, mens Casanova afviste at de skulle have et romantisk forhold,[77] og sagsøgte mediet, men droppede siden sagen.[78] Historien igangsatte en diskussion om hvorvidt medier bør omtale ubekræftede historier af denne type,[79] idet eksempelvis Berlingske skrev om den,[80] mens Danmarks Radio helt undlod omtale.[81]
Kong Frederiks anetavle
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet :0
((cite web))
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
((cite web))
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
Frederik 10. Sidelinje af Huset Oldenburg Født: 26. maj 1968
| ||
Titler som regent | ||
---|---|---|
Foregående: Margrethe 2. |
Konge til Danmark siden 2024 |
Arving: Christian |
Nuværende suveræne monarker (liste) | |
---|---|
Afrika | |
Asien | |
Europa |
|
Amerika | |
Oceanien |
Børn af Christian 9. | ||
---|---|---|
Børn af Frederik 8. | ||
Børn af Christian 10. | ||
Børn af Frederik 9. | ||
Børn af Margrethe 2. | ||
Børn af Frederik 10. |