Sunds
Sunds Skole Skalmejeskolen

Søgården
Overblik
LandDanmark Danmark
RegionRegion Midtjylland
KommuneHerning Kommune
SognSunds Sogn
Postnr.7451 Sunds
Demografi
Sunds by4.335[1] (2024)
Kommunen89.848[1] (2024)
 - Areal1.323,5 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.sundsgjellerupavis.dk
Oversigtskort
Sunds ligger i Midtjylland
Sunds
Sunds
Sunds' beliggenhed 56°12′22″N 9°0′55″Ø / 56.20611°N 9.01528°Ø / 56.20611; 9.01528

Sunds er en by i Midtjylland med 4.335 indbyggere (2024)[1], beliggende 13 km nordvest for Ikast, 39 km sydvest for Viborg, 44 km syd for Skive og 9 km nord for Herning. Byen hører til Herning Kommune og ligger i Region Midtjylland.

Kirken

Sunds hører til Sunds Sogn, og Sunds Kirke ligger ved Skivevej i den nordlige del af byen med udsigt til Sunds Sø. Den nuværende kirke blev opført i 1897 omtrent på det sted, hvor den første kirke blev bygget i 1200-tallet. Dens døbefont, lavet af den berømte stenhugger Horder omkring år 1200, er bevaret i den nye kirke. Alteret er fra 1611, prædikestolen fra 1664 og de to kirkeklokker fra henholdsvis 1459 og 1965.

Turisme

Byen ligger syd for Sunds Sø, hvor landevejen fra Herning deler sig og går henholdsvis vest om søen til Skive og øst om søen til Viborg. Ved søen er der et stort ferie- og udflugtsområde med sommerhuse. Den lavvandede sø har sandbund og er velegnet til badning og fiskeri.

Der er mange muligheder for vandre- og cykelture i området. Nordvest for byen ligger Sunds Kommuneplantage hvor der er shelterplads. Plantagen bruges også af den lokale spejderforening, der har to hytter i området, og den lokale jagtforening, som foruden at have jagten i plantagen har en lerdueskydebane. Desuden er der ved plantagen en velholdt eng med et sundt fugle- og dyreliv.

Faciliteter

Historie

På det høje målebordsblad fra 1800-tallet var Sunds en landsby 2 km øst for kirken med 4 gårde og en vandmølle. Den lå i det område, der nu hedder Gammel Sunds. Ved kirken lå et fattighus. Kortet viser også landsbyen Torup, der nu er en lille bydel i det sydøstlige Sunds.

I 1904 beskrives Sunds og Torup således: "Sunds Kirke (1340: Sunzsæ, ɔ: Sunds Sø), ved Søens Vestkyst, og...Sunds, ved Søens Østkyst, med Skole, Vandmølle, Andelsmejeri og Mosestation samt Jærnbanest.;...Torup med Fattiggaard (opf. 1901, Plads for 8 Lemmer), Mølle og Kro;...Ved Kirken Missionshuset „Elim“ (opf. 1893)."[12]

Jernbanen

Da Herning-Viborg banen blev åbnet i 1906, blev en holdeplads anlagt ved Torup, men den fik navnet Sunds. Holdepladsen blev betjent af en ekspeditrice indtil 1920 og fik status som station i 1922. 7. september 1959 blev Sunds nedrykket til trinbræt, og persontrafikken ophørte 23. maj 1971. Der kørte stadig godstog forbi mellem Herning og Karup indtil 1977, hvor banen officielt blev nedlagt. Sporet blev taget op i løbet af det følgende år.

I 1995 blev Alhedestien indviet. Den følger det meste af den gamle banestrækning. Stationsbygningen i Sunds er revet ned.

Stationsbyen

Kroen lå ved stationen, og bydannelsen startede på vejen mellem stationen og Sunds Kirke. Her lå mejeriet, og det lave målebordsblad fra 1900-tallet viser at der kom smedje, vindmølle, telefoncentral, jordemoderhus, forsamlingshus og savværk.

Kendte personer

Noter

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Sunds-Ilskov Skole: Grundlæggende oplysninger
  3. ^ Gammelt tal fra Skoleporten der i 2019 blev afløst af Aula-systemet, der ikke lægger op til at bringe disse oplysninger.
  4. ^ Skalmejeskolen: Grundoplysninger om skolen
  5. ^ "Om Skalmejegården". Arkiveret fra originalen 30. marts 2018. Hentet 29. marts 2018.
  6. ^ Sunds Idrætsforening: Sunds IFs historie
  7. ^ Sunds GF: Vedtægter
  8. ^ Herning Roklub: Roklubbens historie
  9. ^ "Sunds Sejlklub: Historie". Arkiveret fra originalen 26. oktober 2020. Hentet 25. januar 2014.
  10. ^ Søgården: Festlokaler
  11. ^ "Søglimt Plejecenter". Arkiveret fra originalen 30. september 2020. Hentet 29. marts 2018.
  12. ^ Sunds Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 5. bind, 1904), s. 560

Eksterne kilder/henvisninger

Se også