I studietiden 1938-1939 arbejdede de sammen i Finland på Alvar Aaltos tegnestue. I 1940 fik de deres første barn og dimitterede fra arkitektskolen i 1941. Nils Koppels far var jøde, og i 1943flygtede de på grund af jødeforfølgelsen og genoptog arbejdet på Aaltos tegnestue.
I årene efter krigen tegnede parret en række enfamilieshuse, og oprettede i hjemmet i 1946 egen tegnestue. I starten opførte de huse til familie og venner, designede tapeter, stole, ure lysarmaturer og andre kunstindustrielle genstande.
I 1951 udskrev Gladsaxe Kommune en arkitektkonkurrence for et kulturcenter i Buddinge by. Planerne var storslåede. Det drejede sig om skole, biograf, kæmpeaula med plads til 800 mennesker, bibliotek, jazz- og ungdomsklub, og lokaler til udlejning. Konkurrencen vandtes af arkitektparret. Projektet blev senere reduceret til folkeskole (1955), gymnasium (1956) og en fælles aula (1964).
I 1954 vandt tegnestuen arkitektkonkurrencen om Langeliniepavillonen, der opførtes i 1958 og blev fredet i 2006. Pavillonens strenge form, slanke profiler og dens udførelse som "svævende" boks står i gæld til Ludwig Mies van der Rohes skole og den internationale stil.
Samtidig med Gladsaxeprojektet og Langeliniepavillonen fik parret via familieforbindelser sin første store opgave 1954-1958: Bebyggelsen Søllerød Park. Den oprindelige plan var at parken, der ligger i Krags Mose, skulle bebygges med enfamilieshuse, men de fik i stedet trumfet en bebyggelse igennem med lave hvide længehuse, der bevarede det naturskønne parkområde, og som nu er en af de store arkitekturklassikere for denne tidsperiode.
Parret har modtaget en lang række præmier og æresbevisninger, bl.a.: Træprisen 1960, Naturstensprisen 1966 og Eckersberg Medaillen 1955. Nils Koppel fik desuden Knud V. Engelhardts Legat 1951."Tilføjer endnu et værk af Eva og Nils Koppel"
Nils Koppels Allé på Danmarks Tekniske Universitet blev opkaldt efter Nils Koppel[1]. I 2021 blev navnet ændret til Koppels Allé for også at anerkende Eva Koppels arbejde[2].